127
redigeringer
Hedda Lundh: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
(Oprettede siden med "'''Hedda Lundh''' (f. 28. september 1921 – d. 2. marts 2012) var journalist, gymnasielærer og aktiv i modstandsbevægelsen i Aarhus, hvor hun var medlem af en gruppe udel...") |
mNo edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
=== Modstandskamp i Aarhus === | === Modstandskamp i Aarhus === | ||
I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at | I sommeren 1942 flyttede parret til Aarhus, da hendes daværende mand havde fået job i byen. Lundh fortsatte derfor sine studier ved [[Aarhus Universitet]], hvor hun straks kom med i en modstandsgruppe, der stod for at producere og distribuere illegale blade. Gruppen opstod i studiemiljøet på Aarhus Universitet og var ledet af den litteraturstuderende [[Morten Ruge]]. Senere begyndte gruppen at arbejde med sabotage, og Lundh blev sat til at håndtere sprængstoffer på lige fod med gruppens mandlige medlemmer. | ||
I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende tilknyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegården]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen. | I april 1944 blev hun tilknyttet en anden modstandsgruppe, som udelukkende bestod af kvinder. Den var ledet af klaverlærerinden [[Karen Brieg]]. Gruppens opgaver bestod af sabotage og anden ødelæggelse, og det var Lundhs erfaring med sprængstof, der fik hende tilknyttet til gruppen. Gruppens samlingspunkt var Karen Briegs lejlighed i [[Klintegården]], og den bestod udover Brieg og Lundh af seks andre kvinder, heriblandt [[Else Marie Pade]], Paula Heide og Dagmar Holm Hansen. De arbejdede blandt andet, under instrukser fra England, med en plan om at sabotere telefonnetværket i Aarhus, hvis en britisk invasion skulle blive en realitet. Lundh kom også senere til at fungere som telefonkontakt for modstandsbevægelsen. | ||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
=== Efter krigen === | === Efter krigen === | ||
Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'' | Efter krigen arbejde Lundh i mange år som freelancejournalist fra sin bopæl i Paris. Hun færdiggjorde sine studier i 1952. Fra 1962 var hun ansat som underviser på Aurehøj Gymnasium. Først efter sin pension i 1990’erne begyndte hun at beskæftige sig med minderne fra modstandskampen. Først i 1995 med et program i Danmarks Radio, ''En kvindelig jernbanesabotør'', siden i 2002 med den selvbiografiske bog fra besættelsestiden i Aarhus, ''Ikke noget theselskab''. I 2012, samme år som hun døde, kunne man også opleve hende i tv-dokumentaren, ''Danske modstandskvinder''. | ||
== Kilder og litteratur == | == Kilder og litteratur == | ||
