773
redigeringer
Randersvej: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Byggeriet langs Randersvej
Trinesn (diskussion | bidrag) |
Trinesn (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | ||
Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br> | Et stykke ind i det 20.århundrede bestod Christiansbjerg-kvarteret hovedsagelig af marker med tilhørende markveje. Dog var der en række små lave huse ved Randersvejens østlige side, som efter sigende voksede op omkring det hus, hvor en slagtermester slog sig ned omkring 1880.<br> | ||
Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 | Bydelens indbyggertal voksede kun langsomt. [[Hans Peter Jensen|H.P. Jensen]], formand for [[Christiansbjerg Grundejerforening]] og viceborgmester 1946-58 flyttede til området i 1915. På det tidspunkt var der ifølge ham kun 5 huse på Randersvejs vestlige side og 3-400 beboere i kvarteret som helhed. I et interview med [[Aarhus Stiftstidende]] i 1961 fortæller han:<br> | ||
[[Fil:Randersvej_86_1961.jpg|350px|thumb|right|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Randersvej_86_1961.jpg|350px|thumb|right|Huset Randersvej 86, hvor slagteren boede. Fotograferet 1961 af [[Ib Rahbek-Clausen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
"''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"<br> | "''Paa begge sider af vejen var der store elmetræer og langs med vejen en cyklesti, som var afgrænset af landevejen med en række tykke pæle, der var rammet ned i jorden. Det var slet ikke nogen ufarlig affære at bevæge sig ad denne indelukkede cyklesti. Det gjaldt om at holde balancen for ikke at komme i konflikt enten med træerne eller pælene.''"<br> | ||
I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | ||
At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion. <br> | At området omkring Randersvej mere blev set som land end by i slutningen af 1800-tallet får man et billede af ved at bladre i de ældste udgaver af Aarhus Vejviser. Man må lede forgæves efter "Randers Landevej" i vejviserne fra før 1888. Fra 1888-1898 er vejen nævnt, men med henvisning til "Aarhus Mark". Først fra 1899 får vejen en selvstændig sektion.<br> | ||
Da H.P. Jensen blev interviewet til Aarhus Stiftstidende i oktober 1961, var blevet kommet flere store boligkomplekservar til, og bydelens indbyggertal var steget til omkring 20.000. Bydelen havde de forretninger og institutioner, man havde brug for i dagligdagen. Der var dog stadigvæk store ubebyggede arealer i den nordlige del af byen. | |||
==Kilder og litteratur== | ==Kilder og litteratur== | ||
