773
redigeringer
Randersvej: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med Christiansbjerg Mølle og Christianskirken, 1933. Fotograf: [[Åge Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med [[Christiansbjerg Mølle]] og [[Christianskirken]], 1933. Fotograf: [[Åge Fredslund Andersen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Søndre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.<br> | Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Søndre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.<br> | ||
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.<br> | Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.<br> | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Indtil åbningen af den [[Nordjyske Motorvej]]s strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer. | Indtil åbningen af den [[Nordjyske Motorvej]]s strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer. | ||
[[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set mod nordvest. Husvildebebyggelsen Nørrevang ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Niels Ebbesens Vej2.jpg|400px|thumb|left|Den senere Randersvej set mod nordvest. [[Husvildebebyggelsen Nørrevang]] ses til venstre. Fotograferet ca. 1930 af [[Hans Andersen Ebbesen]]. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
==Byggeriet langs Randersvej== | ==Byggeriet langs Randersvej== | ||
I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | ||
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | ||