773
redigeringer
Randersvej: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
Trinesn (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med Christiansbjerg Mølle og Christianskirken, 1933. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedarkiv]] | [[Fil:Niels Ebbesens Vej.jpg|400px|thumb|right|Den daværende Niels Ebbesens Vej med Christiansbjerg Mølle og Christianskirken, 1933. Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedarkiv]] | ||
Kører man ad Nørrebrogade fra Kystvejen skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor Nordre Ringgade møder Søndre Ringgade. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.<br> | Kører man ad [[Nørrebrogade]] fra [[Kystvejen]] skifter vejen navn til Randersvej i krydset, hvor [[Nordre Ringgade]] møder [[Søndre Ringgade]]. Randersvej strækker sig til den lille landsby Ødum nord for Aarhus, hvor vejstrækningen igen ændrer navn til ’Landevejen’. Fra omkring Alling Å til Randers centrum betegnes vejstrækningen ”Gamle Århusvej”.<br> | ||
Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.<br> | Landevejen til Randers blev anlagt omkring 1760, og hed oprindeligt Randers Landevej. I 1904 blev vejen omdøbt til Niels Ebbesens Vej til minde om den nørrejyske væbner, der fik status af dansk nationalhelt efter i 1340 at have hugget hovedet af den kullede holstenske greve Gerhard 3 i Randers.<br> | ||
Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.<br> | Randersvej fik sit nuværende navn i forbindelse med en stor navneoprydning i byen i 1939. Byrådet ønskede strækningen fra Nørregadekrydset omdøbt til også at hedde Niels Ebbesens Vej, men gadens handlende modsatte sig.<br> | ||
Vejen udviklede sig efter en udvidelse i 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.<br><br> | Vejen udviklede sig efter en udvidelse i 1920´erne til en af de mest trafikerede hovedveje i byen, og flere tankstationer skød op langs vejen. I 1940 var vejen brolagt med chaussé.<br><br> | ||
Indtil åbningen af den Nordjyske | Indtil åbningen af den [[Nordjyske Motorvej]]s strækning (E45) fra Århus syd til Randers syd 27. juni 1994 udgjorde Randersvej hovedfærdselsåren mellem de to byer. | ||
==Byggeriet langs Randersvej== | ==Byggeriet langs Randersvej== | ||
I 1940 lå vandtårnet på Christiansbjerg endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården Højvang, som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af Hasle Ringvej.<br> | I 1940 lå vandtårnet på [[Christiansbjerg]] endnu uden for byen omgivet af åbne arealer, fortovene standsede ca. ud for gården [[Højvang]], som lå omtrent, hvor Randersvej i dag krydses af [[Hasle Ringvej]].<br> | ||
Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved Skovvangsvej. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt | Der blev først etableret bymæssig bebyggelse på det nuværende Christiansbjerg i 1870erne. Den bestod af en samling beskedne småhuse ved [[Skovvangsvej]]. Indtil 1897 blev bebyggelsen kaldt ”[[Reginehøj]]” efter gården på hvis jord, den var opført. I modsætning til Aarhus midtby måtte man indtil 1887 godt holde svin på Reginehøj. Det blev udnyttet til fulde, i 1884 var bydelen således bolig for omkring 500 mennesker og 2-300 svin. Den blev derfor kaldt ”Svinehøj” i folkemunde.<br> | ||