773
redigeringer
| Trinesn (diskussion | bidrag) | Trinesn (diskussion | bidrag)  | ||
| Linje 39: | Linje 39: | ||
| ===Optagelses- og Iagttagelseshjemmet "Søndermarken"=== | ===Optagelses- og Iagttagelseshjemmet "Søndermarken"=== | ||
| [[Fil:Søndermarken.jpg|thumb|left|350px|Optagelses- og Iagttagelseshjemmet "Søndermarken" ca.1937.  Fotograf: Børge Venge. Den Gamle Bys billedsamling]] | [[Fil:Søndermarken.jpg|thumb|left|350px|Optagelses- og Iagttagelseshjemmet "Søndermarken" ca.1937.  Fotograf: Børge Venge. Den Gamle Bys billedsamling]] | ||
| I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på [[Tunnelvej]] (en tidligere benævnelse for den del af [[Marselis Boulevard]], der strækker sig fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]]). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen. Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.<br>   | I 1950 vedtog det sociale udvalg at gå til byrådet om projektering af et helt nyt optagelseshjem på [[Tunnelvej]] (en tidligere benævnelse for den del af [[Marselis Boulevard]], der strækker sig fra [[Skanderborgvej]] til [[Åhavevej]]). Det nye optagelseshjem skulle erstatte hjemmet i Christiansgade, som var uhensigtsmæssigt indrettet på fire etager og med en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen.<br>  | ||
| Byrådet bevilgede penge til projekteringen i slutningen af 1950, men først i 1954 kom byggetilladelsen. På et byrådsmøde 14.oktober 1954 bevilgede byrådet 870.000 kr. til byggeriet.<br>   | |||
| Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]], lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.<br> | Den nyopførte institution, som blev tegnet af arkitekt [[Aage C. Nielsen]], lå på den nuværende adresse Marselis Boulevard 179-181 og fik navnet Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken". Det bestod af fire indbyrdes forbundne fløje, de tre af dem i to etager: Hovedfløjen, som bestod af spisestue og dagopholdsrum for børnene, lægeværelse, gæsteværelse, systue og medhjælperværelser m.v.; køkkenfløjen og sovefløjen med seks 4-sengsstuer, ti 2-sengsstuer, to 1-sengsstuer, 2 sygeværelser og 4 medhjælperværelser. Under køkken- og hovedfløj var der garderobe, sløjdlokaler, hobbyrum og almindelige kælderrum. I fløjen med en etage var der forstanderbolig samt kontor og samtalerum.<br> | ||
| Hjemmet, som var godkendt til at huse 45 børn i alderen 3-14/15 år, blev taget i brug i foråret 1956. Ud over forstanderparret var der ansat 4 assistenter, 1 køkkenassistent og 5 husassistenter. De skolesøgende børn blev udstyret med kort til bus eller sporvogn, så de kunne fortsætte med at gå i den skole, de hørte til før anbringelsen. Hvert år kom de i sommerlejr i "[[Marselishytten]]" i skolernes sommerferie. | Hjemmet, som var godkendt til at huse 45 børn i alderen 3-14/15 år, blev taget i brug i foråret 1956. Ud over forstanderparret var der ansat 4 assistenter, 1 køkkenassistent og 5 husassistenter. De skolesøgende børn blev udstyret med kort til bus eller sporvogn, så de kunne fortsætte med at gå i den skole, de hørte til før anbringelsen. Hvert år kom de i sommerlejr i "[[Marselishytten]]" i skolernes sommerferie. | ||
redigeringer