Aarhus kommunale børneoptagelseshjem: Forskelle mellem versioner

ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 12: Linje 12:
I starten af 1900-tallet fandtes der ingen kommunale optagelseshjem i Aarhus. Men der var et par private.<br>
I starten af 1900-tallet fandtes der ingen kommunale optagelseshjem i Aarhus. Men der var et par private.<br>
Et af dem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.<br>  
Et af dem var [[Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem]], som blev oprettet i [[Thunøgade]] i 1905 for en del af overskuddet fra den første [[Børnehjælpsdagen 1904|børnehjælpsdag]]. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.<br>  
Et andet blev drevet af først murer Petersen og senere dennes enke, Ane Kathrine f. Stokholm. Hvornår det blev oprettet, og hvor det havde til huse i starten, er uvist. Men i april 1910 flyttede det til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen [[Møllegade]] 14. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til Vestergade 74<br>
Et andet blev drevet af først murer Petersen og senere dennes enke, Ane Kathrine f. Stokholm. Hvornår det blev oprettet, og hvor det havde til huse i starten, er uvist. Men i april 1910 flyttede det til en bygning på hjørnet af [[Møllegade]] og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til [[Vestergade]] 74<br>


[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|350px|Østergade 18, ca.1938.  Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]
[[Fil:Christiansgade 18.jpg|thumb|left|350px|Østergade 18, ca.1938.  Fotograf: Åge Fredslund Andersen. Den Gamle Bys billedsamling]]
===En omtumlet tilværelse===  
===En omtumlet tilværelse===  
Byrådet havde på et byrådsmøde 18.oktober 1906 at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn efter en sag, hvor politiet på værgerådets foranstaltning havde afleveret tre tvangsfjernede børn på [[fattiggården]].<br><br>
Byrådet traf i oktober 1906 beslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn efter en sag, hvor politiet på værgerådets foranstaltning havde afleveret tre tvangsfjernede børn på [[fattiggården]].<br><br>
Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet, og hvis Petersens optagelseshjem eksisterede, har fattigudvalget ikke kendt til det.<br>
Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet, og hvis Petersens optagelseshjem eksisterede, har fattigudvalget ikke kendt til det.<br><br>
Der ser ikke ud til umiddelbart at være sket videre i sagen. Men da fru Petersen døde i slutningen af oktober 1910 overtog fattigvæsenet hjemmets drift for kommunens regning, og der blev ansatte en ny bestyrerinde og 3 tjenestepiger på hjemmet.
 
Der ser ikke ud til umiddelbart at være sket videre i sagen. Men da fru Petersen døde i slutningen af oktober 1910 overtog fattigvæsenet hjemmets drift for kommunens regning, og der blev ansatte en ny bestyrerinde og 3 tjenestepiger på hjemmet.<br>
Efterhånden blev bygningen uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]].<br>  
Efterhånden blev bygningen uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte [[Vester Allé Kaserne|kaserne i Vester Allé]].<br>  
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på [[Vestergade]] 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. <br>
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer [[Carl Christian Langballe]]. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af [[Begravelseskassen "Aarhus"]] i [[Christiansgade]] 18. <br>
Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]].
Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede [[Børneoptagelseshjemmet Højvang|børneoptagelseshjem "Højvang"]] ved [[Randersvej]].


773

redigeringer