540
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem Robert Sartori et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for Aarhus Byråd. | Siden 1920’erne havde man talt om at bygge et svømmestadion i Aarhus, men planerne var aldrig blevet realiseret. I foråret 1961 fremsatte det kommunistiske byrådsmedlem [[Robert Sartori]] et forslag om, at der i budgettet blev gjort plads til byggeriet af et nyt svømmestadion. Forslaget mødte dog ikke opbakning, og blev derfor stemt ned. Sartori fremførte forslaget igen i oktober 1961, nok især på baggrund af kommunens overskud på over 11 millioner, hvor en del måske kunne afsættes til et nyt svømmestadion. Repræsentanter fra idrætsklubberne blev herefter indbudt til et møde om krav og forventninger til et kommende svømmestadion. Også repræsentanter fra forstæderne i Aarhus blev indkaldt til et møde, og var i første omgang positivt stemt for et indgå i et samarbejde. I 1962 trak man dog støtten til projektet til stor overraskelse for [[Aarhus Byråd]]. | ||
=== Placeringen af Aarhus Svømmestadion === | === Placeringen af Aarhus Svømmestadion === | ||
Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs Ingerslevs Boulevard, mellem Ingerslev Boulevards Skole og N. J. Fjordgades Skole. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra | Man arbejdede dog videre med planerne og i 1963 blev det anbefalet, at det skulle ligge langs [[Ingerslevs Boulevard]], mellem Ingerslev Boulevards Skole og N. J. Fjordgades Skole. Inden placeringen blev besluttet havde en række andre lokationer været overvejet. Rådmanden fra Socialdemokratiet, [[Rudolf Jensen]], havde i første omgang forestillet sig, at inddrage en del af [[Botanisk Have]], men boligplaner skrinlagde denne idé. I stedet overvejede man andre placeringer. | ||
Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til Christiansbjerghallen, som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på | Man havde eksempelvis set en mulighed for, at svømmestadionet kunne komme til at ligge i tilknytning til [[Christiansbjerghallen]], som endnu ikke var blevet opført. En anden mulighed var, at placere det på [[Riisvangen]]s boldbaner. Disse to muligheder blev dog opgivet igen. Byplanlægningen omkring den kommende Christiansbjerghal var ikke afklaret, og Riisvangens boldbaner kunne ikke undværes af hverken sportsudøverne eller skolerne, som anvendte dem. I stedet viste en tidligere projektering fra civilforsvaret over området ved Ingerslevs Boulevard, at der var plads til de planer, man havde. Placeringen betød desuden, at en række skoler havde nem adgang til anlægget, og sportsudøverne godkendte også placeringen, selvom det vigtigste for dem var udformningen. | ||
=== Skitsering og udformning === | === Skitsering og udformning === |
redigeringer