540
redigeringer
Mejlgade: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af byens 7 byporte. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen. Grunden til at man havde portene var at man skulle betale accise, told, for de varer man tog med ind i byen. Porten blev afskaffet i 1851 fordi tolden blev afskaffet. På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]]. | I Mejlgades nordlige ende lå der fra 1828-1851 en af byens 7 byporte. Man skulle igennem porten for at komme ind til byen. Grunden til at man havde portene var at man skulle betale accise, told, for de varer man tog med ind i byen. Porten blev afskaffet i 1851 fordi tolden blev afskaffet. På grunden, hvor [[Mejlgades Port]] lå, ligger i dag [[Mejlborg]]. | ||
== Erhverv i Mejlgade == | |||
=== Erhverv i Mejlgade === | |||
[[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|250px|thumb|left|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]] | [[Fil:Den lottrupske familie 1895.jpg|250px|thumb|left|Billede fra J. S. Lottrups have i Mejlgade. På billedet ses både familien Lottrup og Stampe. Bagest fra venstre ses stående: Niels Stampe, Marie Gjeding, J.S. Lottrup, Anna Stampe, Ellen Lottrup og Chr. Lottrup.]] | ||
I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige slags fabrikker. Et eksempel kan være det brændevinsbrænderi der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brændevinsbrænderiet udviklede sig med årene. I slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes i gaden. | I løbet af 1700-tallet byggede mange købmænd deres gårde i Mejlgade. I 1800-tallet blev der bygget mange forskellige slags fabrikker. Et eksempel kan være det brændevinsbrænderi der lå i Mejlgade i 1840’erne. Det blev ejet af brændevinsbrænder [[J. S. Lottrup]]. Det blev anset for at være det største i Danmark, og man anvendte kartofler til at lave brændevin på. Brændevinsbrænderiet udviklede sig med årene. I slutningen af 1800-tallet hed det ''J. S. Lottrup's Dampbrænderi og Spritfabrik''. Lottrup’ernes brænderi i Mejlgade, var blot et af de mange brænderier og andre erhverv der fandtes i gaden. | ||
=== Mejlgade 19 === | === Mejlgade 19 === | ||
Et andet sted i Mejlgade, hvor der blev drevet erhvervsvirksomhed var i Mejlgade 19, som ligger på hjørnet af Mejlgade og [[Graven]]. Huset er et af de ældste huse i Aarhus, og er i virkeligheden flere huse. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, | Et andet sted i Mejlgade, hvor der blev drevet erhvervsvirksomhed var i Mejlgade 19, som ligger på hjørnet af Mejlgade og [[Graven]]. Huset er et af de ældste huse i Aarhus, og er i virkeligheden flere huse. Butikken mod Mejlgade er en sammenbygning af to gavlhuse fra årtierne omkring år 1600. Langs Graven rager gavlen fra et højt, gammelt pakhus ud over gaden, og inde i gården ligger en anden sidebygning af samme alder. Den hviler på en kælder fra slutningen af middelalderen. | ||
I 1830 rykkede den unge jødiske købmand Abraham Lewis ind i købmandsgården | I 1830 rykkede den unge jødiske købmand Abraham Lewis ind i købmandsgården. Kort før han åbnede butikken, indrykkede han en annonce i Aarhus Stiftstidende, som lød således: | ||
''”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade (Mejlgade) og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”'' | ''”At jeg først i næste Uge tiltræder den Gaard paa Hjørnet af denne Byes Middelgade (Mejlgade) og Graven, som jeg har kjøbt, og at jeg deri fortsætter den i samme førte Boutique og Bonde-Handel, med de gangbareste Artikler, saavel i større og mindre Partier, som en detaille; dette undlader jeg ikke at bekjendtgøre for mine ærede Handelsvenner og Bekjendtere og for dem der fremtidigen ville unde mig deres Søgning.”'' | ||
Lewis havde arbejdet for byens store jødiske købmand, [[Philip Hartvig Ree]]. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge. | Lewis havde tidligere arbejdet for byens store jødiske købmand, [[Philip Hartvig Ree]]. Fra den nyåbnede butik solgte han smør fra Liverpool, brænde fra Vejle, schweizeroste fra Sjælland, franske vine, københavnsk kornbrændevin, og mange andre ting, som man gjorde i datiden. På de store markeder var han også aktiv og solgte korn, uld og huder til England, Rusland og Norge. | ||
I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette, men fornærmelsen har tilsyneladende været så alvorlig, at man | I 1837 blev han ramt af en af datidens finanskriser. Han kunne betale sin gæld til de store kreditorer, men de mindre kreditorer fik ikke deres penge. under et besøg i byens borgerlige klub året efter fornærmede han en af disse kreditorer, og som hævn lod han Lewis sætte i gældsfængsel. Det var meget sjældent, at en af byens borgere blev sat i gældsfængsel, da man normalt holdt sig for god til dette, men fornærmelsen har tilsyneladende været så alvorlig, at man gjorde en undtagelse i dette tilfælde. | ||
=== I. C. | === I. C. Juuls Eftf.=== | ||
Få år efter Abraham Lewis havde forladt Mejlgade 19 flyttede I. C. Juul ind, og bygningen bærer i dag stadig hans præg, da skiltet ''I. C. Juuls Eftf.'' på facaden stadig er på bygningen. I. C. Juul og hans efterfølgere havde en farvehandel, som endte med at blive Danmarks ældste. | |||
De første mange år fungerede hans butik som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac i hans forretning. I. C. Juul lå oprindeligt i Mejlgade 50, inden han flyttede ind i Mejlgade 19. I. C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer. Maling blev bestilt og blandet på stedet. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navn på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det. | De første mange år fungerede hans butik dog som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac i hans forretning. I. C. Juul lå oprindeligt i Mejlgade 50, inden han flyttede ind i Mejlgade 19. I. C. Juul begyndte efterhånden at fokusere på salg af malervarer. Maling blev bestilt og blandet på stedet. Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navn på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det. | ||
Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader. | Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader. | ||
| Linje 46: | Linje 48: | ||
Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset. | Huset ved siden af Katedralskolen fungerede tidligere som rektorbolig. Huset blev i 1818 lavet om til skole i forbindelse med at der var kommet en forordning om at alle kirkesogn skulle have en borgerskole. Skolen blev indrettet i den gamle rektorbolig. Den bestod af 2 skolelokaler og bolig til lærerne. Lærernes løn var inklusiv bolig og brændsel. I 1846 blev Borgerskolen solgt, da skolen blev slået sammen med en anden skole i [[Vestergade]]. Herefter blev der drevet købmandsbutik fra huset. | ||
=== Brandkorpset === | === Brandkorpset === | ||
[[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|250px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]] | [[Fil:Hjørnet af Havgyden og mejlgade.jpg|250px|thumb|right|Hjørnet af Mejlgade og Havgyden. Fra 1895]] | ||
