Gellerupbadet: Forskelle mellem versioner

Badet viser sig dog tidligt at udgøre en økonomisk underskudsforretning. Allerede i 1974 har det således opsamlet et underskud på 3,7 millioner kr., hvilket i 1975 fører til en henvendelse fra [[Brabrand Boligforening]], badets ejer, til Århus Kommune om en overtagelse af ejerskabet. Det afvises af kommunen, der dog i 1976 indvilliger i at give badet et årligt driftstilskud på 900.00 kr. Hermed bliver de økonomiske problemer imidlertid ikke løst. Badets fortsatte likviditetsproblemer med et stadigt voksende underskud fortsætter med at true badets eksistens. I 1983 træder kommunen derfor til igen, og der udarbejdes en ordning, der blandt andet involverer en forhøjelse af driftstilskuddet. Med tiden oplever badet imidlertid en nedgang i antallet af brugere, ligesom en nødvendig renovering af bygningerne forventes at koste ca. 10 millioner kr. Det bliver derfor politisk overvejet fuldstændig at opgive den økonomiske støtte og i stedet anvende ressourcerne til en ny multihal. Overvejelserne fører imidlertid tïl massiv kritik fra beboerne i [[Gellerup]], der ser badet som et væsentligt socialt tilbud til områdets mange beboere med indvandrerbaggrund. Der indsamles derfor underskrifter til fordel for en bevaring. I 2002 besluttes det derfor, at Århus Kommune overtager ejerskabet af badet, hvis eksistens, renovering og modernisering derfor sikres. I forbindelse med et omfattende sparekatalog i 2006 frygter badets venner igen en lukning, men badet ender dog med at gå fri af sparerunden.  

==Litteratur og kilder==

*Skræppebladet sep. 2001 og okt. 2006.

*Århus Stiftstidende 19.7.2001. 7.10.2003.