6.753
redigeringer
Tranbjerg Brugsforening: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
(→Kilder) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Tranbjerg Brugsforening''' åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918. | |||
Tranbjerg Brugsforening åbnede sine døre for offentligheden den 1. juni 1918. | |||
== Baggrund i England og videre til Danmark == | == Baggrund i England og videre til Danmark == | ||
Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844. | Baggrunden for Brugsforeningerne som de kendes i Danmark, skal findes i England, nærmere bestemt byen Rochdale nord for Manchester. Det var nemlig i Rochdale, at den første egentlige Brugsforening blev stiftet i 1844. | ||
Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thissted Arbejderforening i 1866, etableret af Pastor Sonne. | Konceptet kom senere til Danmark. Første sted i en dansk sammenhæng var Thissted Arbejderforening i 1866, etableret af Pastor Sonne. | ||
| Linje 11: | Linje 9: | ||
Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening: | Alligevel var der i det lille lokalsamfund udfordringer forbundet med etableringen af en brugsforening: | ||
"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til" (s.6). | ''"I så lille et samfund kendte man selvfølgelig hinanden. Der var velfungerende bekendtskaber og sammenkomster mellem de handlende og byens øvrige befolkning. Og så var der selvfølgelig også kreditordningerne at tage hensyn til" (s.6). | ||
'' | |||
Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på [[Tranbjerg Gæstgiveri]]. | Den 19. oktober 1917 samledes en række prominente mandlige borgere til et møde hos en gårdejer, Peder Jensen i Børup. Her besluttede man at indkalde til et møde 14 dage efter på [[Tranbjerg Gæstgiveri]]. | ||
På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om "hvordan man oprettede en brugsforening" (s.6). | På mødet deltog blandt andet en hvis konsulent Woigt fra [[Viby]] med henblik på at fortælle om ''"hvordan man oprettede en brugsforening"'' (s.6). | ||
Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet. | Efterfølgende udsendtes lister i sognet og endte med 80 nye medlemmer der ønskede en lokal brugsforening oprettet. | ||
| Linje 20: | Linje 18: | ||
== En hård start for Tranbjerg Brugsforening == | == En hård start for Tranbjerg Brugsforening == | ||
Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab. | Foreningens første ledelse tegnede sig på følgende vis: Jens Jørgen Jensen og Peter Wethemann Graversen blev de første revisorer, Julius Pedersen formand og Søren Nielsen sekretær med ansvar for regnskab. | ||
Bestyrelsens start blev dog op af bakke, årsagen var blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man kiggede med interesse på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning. | Bestyrelsens start blev dog op af bakke, årsagen var blandt andet da foreningen skulle købe lokaler, og man kiggede med interesse på to huse, hvor det ene, [[Tranbjerg Hovedgade 44]], som der var et udbredt ønske om at købe, allerede var indrettet til det formål, at drive købmandsforretning. | ||
| Linje 26: | Linje 23: | ||
== Besættelsen og ønsket om en uldindsamling == | == Besættelsen og ønsket om en uldindsamling == | ||
Krigen og Besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden. | Krigen og Besættelsen fra 1940-45 ændrede ikke betydeligt på Tranbjerg Brugsforenings virke udover det blev en udfordring at bestille udvalgte varer hjem til butikken. Det fremgår blandt andet af foreningens forhandlingsprotokol for perioden. | ||
Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude. | Det såkaldte Uldnævn i København henvendte sig til Brugsforeningen og opfordrede som følge af at ikke alle forbrugerønsker kunne opfyldes til en national indsamling af klude. | ||
| Linje 33: | Linje 29: | ||
== Kilder == | == Kilder == | ||
* Fra Landbrugs til Varehus 75 års dagligvarehandel i Tranbjerg, Harald Kvist | * Fra Landbrugs til Varehus 75 års dagligvarehandel i Tranbjerg, Harald Kvist | ||
