11.873
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Som følge af sin status som universitetsby har Aarhus i dag (2016) tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier. | Som følge af sin status som universitetsby har Aarhus i dag (2016) tæt på 10.000 kollegieboliger. Det følgende skema viser en oversigt over byens kollegier. | ||
Linje 44: | Linje 42: | ||
=== Historisk rids === | === Historisk rids === | ||
[[Fil:Journalistkollegiet Børge Venge 1961.jpg|350px|thumb|right|En kollegianer på sit værelse på [[Journalistkollegiet]] i [[Universitetsparken]] i 1961. Journalistkollegiet var et af [[C. F. Møller]]s ”gamle kollegier”, der rummede værelser til studerende ved [[Journalisthøjskolen]] fra 1957 til 1971.]] | |||
Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C. F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973. | Allerede i 1928, samme år som indvielsen af [[Aarhus Universitet]], blev byens (formentlig) første kollegium inviet på [[Marselisborg Tværvej]]. Kollegiet, der hed [[Marselisborg Studentergård]], eksisterede frem til 1946 som kollegium for udelukkende mandlige studerende. Med opførelsen af universitetet i [[Universitetsparken]] blev der også plads til [[Parkkollegierne]] (1935-62) efter tegninger af [[C. F. Møller]]. Også andre kollegier op gennem 1950'erne og 1960'erne var tegnet af C. F. Møller, bl.a. [[Journalistkollegiet]] (1957) i Universitetsparken og [[4. Maj Kollegiet]] (1950) på [[Fuglesangs Allé]]. Samtidig stod andre arkitekter bag [[Teknisk Kollegium]] (1950-51) og [[Otto Mønsteds Kollegium]] (1961) på [[Dalgas Avenue]]. I 1962 var antallet af kollegieværelser i byen nået op på 836. Det tal var dog beskedent i lyset af, at antallet i de følgende 11 år blev mere en firdoblet til 3.816 kollegieværelser i 1973. | ||