Anonym

Peter Marius Wier (1867-1936): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
m
→‎Bedrifterne og bygningerne: Reparation af links.
No edit summary
m (→‎Bedrifterne og bygningerne: Reparation af links.)
Linje 9: Linje 9:
===Bedrifterne og bygningerne===
===Bedrifterne og bygningerne===
Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]] i da kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.
Peter Marius var gennem sin egen virksomhed ansat som konduktør hos kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann]] under byggeriet af [[Toldboden]] og [[Statsbiblioteket]] i da kendt som [[Erhvervsarkivet]]. Han arbejdede også med Landsudstillingen i Aarhus i 1909 ved arkitekt Anton Rosen.
Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[bygningsmaterialefirmaet C. Langballe og Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Universitetet]].
Peter Marius Wier har efterladt sit præg på byen. Et af de eksempler på hans værker han har tegnet [[Spanien 65]], der var hovedkontor for [[C. Langballe & Søn|bygningsmaterialefirmaet C. Langballe & Søn]]. Bygningen er efterfølgende blevet brugt af både [[Århus Oliefabrik]] og [[Aarhus Universitet|Universitetet]].
Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
Efter 1. Verdenskrig blev han præstegårdskonsulent og han arbejdede med istandsættelsen af en del præstegårde i Østjylland i 1924-1932 bl.a. Ramlev, Præstholm, Torrild, Grundfør og Adslev. Han nødt restaureringsarbejdet, da han kunne udvide sin viden om de gamle håndværkstradtioner. .
Peter Marius Wier havde altid interesse for at lærere fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Århus Teknisk Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene.  Studieturerne havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.  
Peter Marius Wier havde altid interesse for at lærere fra sig, som han angiveligt havde gjort i sine unge dage i Odense lige efter han blev uddannet. Dette fortsatte også efter han flyttede til Århus, hvor han var lærer i bygningsret ved [[Aarhus Tekniske Skole]] i 27 år. I 1912 skrev han lærebøgerne ”Bygnings Raadgiver for Architekter, Bygherrer, Husejere og lejere” og ”Bygningsret i Tekniske Skoler”. Lærebøgerne blev brugt i mange år af arkitekter og andre inden for byggefagene.  Studieturerne havde inspireret Wier, og det var derfor blot naturligt for ham, da han blev formand for [[Rejsestipendieforeningen]] i Aarhus. På den måde kunne han give unge håndværkere mulighed for at dygtiggøre sig på sammen vis, som han selv havde gjort.  
Hele Peter Marius’ liv som hårdt arbejdende karriere mand i arkitekt faget, afspejler sig i sin op-vækst, da han kom fra en murer og snedker familie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.
Hele Peter Marius’ liv som hårdt arbejdende karriere mand i arkitekt faget, afspejler sig i sin op-vækst, da han kom fra en murer og snedker familie. Dette havde inspireret ham til at føre et målrettet liv som sine forældre og deres forfædre, til at udføre noget i livet.


651

redigeringer