98
redigeringer
Erhvervsarkivet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene bliver samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammer fra perioden 1850-1950. Der findes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten ligger på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der er også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der er bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hører omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger. | Erhvervsarkivets samlinger omfatter omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale er fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene bliver samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammer fra perioden 1850-1950. Der findes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten ligger på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der er også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der er bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hører omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger. | ||
[[Fil:Erhvervsarkivets læsesal, Ib Rahbek-Clausen, 1964.jpg|400px|thumb|right|Erhvervsarkivet forbindes med Hack Kampmann smukke bygning, i folkemunde kaldet ”Smykkeskrinet”. Udskiftning af pærer og vedligeholdelse af de imponerende lysekroner og loftshvælvinger har dog alle dage været ret besværligt, her i 1964.]] | |||
=== Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker === | === Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker === | ||
Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[E. Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave. | Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester [[E. Stecher Christensen]], og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer. De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte [[Hammelbanegård]] i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave. | ||
