6.753
redigeringer
Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963): Forskelle mellem versioner
Johanne Kirstine Hjersing Berg (1883-1963) (vis kildekode)
Versionen fra 24. nov. 2015, 10:38
, 24. november 2015ingen redigeringsopsummering
m (JanneMarieBarslev flyttede siden Johanne Berg til Johanne Kirstine Hjersing Berg) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Fotograf Waldemar Riis Knudsen, 1946.]] | [[Fil:Waldemar Riis Knudsen, Johanne Berg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Berg (1883-1963) i sin karrieres efterår. Fotograf [[Waldemar Riis Knudsen]], 1946.]] | ||
Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920). | Overbetjent, frk. '''Johanne Kirstine Hjersing Berg''', født i Aalborg 21. maj 1883, død i Aarhus 13. februar 1963. Datter af snedker Peter Christoffer Berg (1832-1896) og hustru Marie Magdalene, f. Larsen (1842-1920). | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser. | Allerede i 1908 havde Dansk Kvindesamfund opfordret til at hyre kvinder i politiets rækker. Ifølge kvindesamfundet krævede det en kvindes intuition og empati at komme de stigende problemer med voldtægt og prostitution af purunge piger til livs. Mens et par kvinder tidligere havde været ansat ved politiet til kontor- eller visitationsarbejde, skulle denne kvindelige betjent udføre egentligt politiarbejde i form af aftenpatruljering. Herved kunne hun holde øje med og redde omstrejfende unge piger, der var et let bytte for durkdrevne alfonser. | ||
==== Bergs liv før Aarhus Politi ==== | ==== Bergs liv før [[Aarhus Politi]] ==== | ||
Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse. | Johanne Berg startede efter handelskoleeksamen som den første kvinde ved toldvæsenet i Aalborg og fandt senere 10 års beskæftigelse på et sagfører- og livsforsikringskontor. Ved siden af engagerede hun sig i Handels- og Kontormedhjælperforbundet, hvor hun straks blev kasserer for Aalborgafdelingen og året efter indvalgt i forbundets hovedbestyrelse. | ||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
==== Ben i næsen ==== | ==== Ben i næsen ==== | ||
Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af byrådet bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod. | Med sin kvindesaglige interesse var det nærliggende, at Johanne Berg søgte jobbet som politibetjent i Aarhus. Men sindene var delte, da den 30-årige aalborgenserinde tiltrådte tjenesten 1. maj 1914. Valget blev truffet af [[Aarhus Byråd|byrådet]] bag lukkede døre, men på [[Aarhus Politi|politigården]] tilhørte den eneste positive røst den socialt engagerede politimester [[Bernt August Goll|August Goll]]. Fra tidsskriftet Politivennen angreb vrede stemmer ideen om kvindelige patruljebetjente, som i stedet burde holde sig inden døre – angreb, som frk. Berg ikke var bleg for at forsvare sig imod. | ||
Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger. | Ansættelsen var kun eksperimentel og ikke nødvendigvis en fastansættelse; men det skulle hurtigt vise sig, at Johanne Berg var den helt rette til jobbet. Hun var handlekraftig, havde ben i næsen, og iført civilt antræk patruljerede hun i byens lumpne gader i sædelighedspolitiets navn og holdt, så vidt det lod sig gøre, småpigerne væk fra gadernes suspekte beværtninger. | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv. | På bedste vis gjorde Johanne Berg fordommene til skamme. I politikorpset vandt hun stor anerkendelse, blev forfremmet til inspektionsbetjent og senere til overbetjent af 1. grad. Ved sin afskedigelse i 1949 opnåede hun at blive tildelt fortjenstmedaljen i sølv. | ||
[[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Byråd under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf Aage Fredslund Andersen.]] | [[Fil:Aage Fredslund Andersen, 1934.jpg|400px|thumb|right|[[Aarhus Byråd]] under byrådsmøde 24. november 1934. Johanne Berg ses i profil længst til venstre. Fotograf [[Aage Fredslund Andersen]].]] | ||
==== Ven af Stauning ==== | ==== Ven af Stauning ==== | ||
Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i | Som en naturlig forlængelse af sit sociale arbejde blev Johanne Berg i 1925 valgt ind i Aarhus Byråd for [[Socialdemokratiet]]. Indtil sin afsked i 1946 nåede hun at beklæde ikke færre end 35 udvalgsposter, ligesom hun i perioden 1928-34 var en primus motor i oprettelsen af [[Biblioteket i Mølleparken|folkebiblioteket i Mølleparken]]. | ||
Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent. | Hun blev efterhånden en central skikkelse såvel i byen som i partiet. Da byens spidser tog på studierejse i 1938, var det således Johanne Berg, der blev udpeget til midlertidig borgmester. Ligeledes var det frk. Berg, der ledsagede statsminister Stauning under hans besøg i [[Den Gamle By]] i 1931, ligesom han også deltog i festlighederne i anledning af hendes 25 års jubilæum som politibetjent. | ||
| Linje 55: | Linje 55: | ||
* ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498 | * ''Dansk Politistat'', bd. 1, s. 498 | ||
* ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914) | * ''Aarhus Byråds Forhandlinger for 1914-1915'', B, s. 25-26 (23. april 1914) | ||
[[Kategori: Embedsmænd]] | |||
[[Kategori: Politi, brand & redning]] | |||