11.873
redigeringer
Aarhus Gymnastik Forening: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 2: | Linje 2: | ||
'''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen. | '''Aarhus Gymnastik Forening''' eller blot '''AGF''' blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen. | ||
Selvom AGF i dag er mest kendt for sit fodboldhold, var hverken Aarhus eller AGF først på banen, da fodboldsporten begyndte at brede sig over det ganske land i slutningen af 1800-tallet. I København havde man spillet turneringsfodbold lige siden 1888, mens den første turnering i Aarhus først blev afholdt i 1902, samme år som AGF kunne starte en fodboldafdeling. Vi skal dermed 22 år ind i foreningens levetid, før der kom fodbold på programmet i AGF. | |||
===Stiftelse=== | ===Stiftelse=== | ||
Aarhus Gymnastik | Aarhus Gymnastik Forenings fundament var derimod – som navnet antyder – [[AGF Gymnastik|gymnastik]]. Foreningen blev stiftet på initiativ af [[C. Christensen]], [[Chr. Nielsen]], [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg|C.R. Byberg]], [[E. Floor]], købmand [[Axel Schmidt]], [[O. Dewsen]], boghandler [[Chr. Poulsen]], [[J. Philipson]], [[N. Pommerincke]], cand. jur. [[M. Anchersen]], [[A. Hvilsted]]. | ||
Foreningens oprindelige formål var ''"at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer"''. Senere blev det ændret til: ''"at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt "''. I god forlængelse af disciplinerne inden for våbenbrug blev foreningens første formand, stabschef og senere generalmajor [[Christian Heinrich Ferdinand Baumann]], fundet inden for militærets rækker. Bauman var nu heller ikke ubekendt med gymnastikken, da han fungerede som gymnastiklærer på Katedralskolen. | |||
Yderligere medlemmer af den første betyrelse var: Grosserer [[Carl Bertelsen]] som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen. | |||
Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning. | Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning. | ||
=== | ===Atletik=== | ||
I 1896 kom der også [[AGF Atletik|atletik]] på programmet i AGF. Det var sergent [[J.C. Jensen]], som tog initiativ til oprettelsen af atletikafdelingen, der i de første år primært dyrkede stangspring. | |||
Hvor gymnastikken holdt til i [[Valdemarsgade Skole]]s gymnastiksal, kneb det med at finde plads til atletikken, der blev dyrket udendørs. Først i 1910 fik atletikafdelingen stillet et område ved [[Dalgas Avenue]] til rådighed, og i 1912 var afdelingen stærk nok til at arrangere sit første stævne med 69 deltagere fra hele Jylland. Til stævnet brillerede flere af foreningens unge medlemmer, blandt andre brødrene [[Charles Hammerschmidt|Charles]] og [[Arthur Hammerschmidt]], hvoraf især sidstnævnte senere opnåede flotte resultater inden for 100 meter og stangspring. | |||
==Fodbold== | |||
I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en fodboldafdeling var den foretagsomme [[H.M. Lind]]. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive. | |||
I AGF’s 50 års jubilæumsskrift fra 1930 kunne lærer [[Einar Kirkegaard]] skrive, at ''”Gymnastikken er Idrættens Alfa og Omega. Eller burde være det, set fra det ideelle Synspunkt. Men det er ikke for meget sagt, at Gymnastikken i Foreningen, som andet Steds er blevet stillet i Skygge af sin langt yngre Søsterdisciplin: Spillet med den faste Læderkugle, Fodbolden.”'' | |||
1950’erne står stadigt som AGF Fodbolds gyldne periode. Med den ungarske [[Geza Toldi]] på trænerbænken og spillere som [[John Amdisen]], [[Henry From]] og [[Aage Rou Jensen]] på grønsværen hev fodbolddrengene sejren hjem i den bedste række i 1955-1957 og i 1960. Halvdelen af holdet blev før eller siden en del af landsholdet. | |||
===De andre=== | |||
I 1902 kunne AGF åbne op for en [[AGF Svømning|svømmeafdeling]]. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da [[Badeanstalten Spanien]] åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet. | |||
1902 blev også året, hvor kvinder for første gang kunne blive medlem af foreningen. Med base på [[Christiansgades Skole|pigeskolen]] i [[Christiansgade]] åbnede i dette år nemlig en særlig damegymnastikafdeling. Året efter blev børn også budt velkomne i klubben med en drenge- og pigegymnastikafdeling. | |||
I 1905 blev det på foreningens generalforsamling besluttet at oprette en [[AGF Tennis|tennisafdeling]]. De tennisudøvende i AGF måtte dog vente helt til 1918, før de fik sine egne træningsanlæg. Indtil da var baner ved [[Vennelystparken]], [[Mølleengen]] og ved [[Marselisborg Kostskole]] - i dag [[Marselisborg Gymnasium]] - blevet lejlighedsvis lejet. | |||
Derefter skulle der gå næsten 30 år før den næste afdeling kom til | Derefter skulle der gå næsten 30 år, før den næste afdeling kom til – [[AGF Håndbold|håndboldafdelingen]] – som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år, før AGF fik den foreløbig seneste afdeling – [[AGF Basketball|basketball]] – på programmet. Det skete i 1992. | ||
===Tilholdssteder=== | ===Tilholdssteder=== | ||
I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre [[Frederiks Allés Skole|Søndre Skole]], hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen. | I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre [[Frederiks Allés Skole|Søndre Skole]], hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen. | ||
Svømningen foregik eksempelvis i starten i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]] - hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue. | Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i starten i [[Aarhus Bugt]]. Fodboldafdelingen startede med at holde til på [[Galgebakken]], men flyttede siden til det grønne område ved [[Dalgas Avenue]] - hvor også atletikken holdt til. Efter [[Landsudstillingen]] i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved [[Tangkrogen]] og op på Dalgas Avenue. | ||
I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene. | I forbindelse med indvielsen af [[Aarhus Idrætspark]] i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene. | ||