71
redigeringer
Klintegaarden: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen.]] | [[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen.]] | ||
'''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove | '''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]]. Byggeriet er tegnet af [[Hans Ove Christensen]] og blev færdigbygget mellem 1936-1938. | ||
Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. | Da Klintegaardens stod færdig i 1938 var det et top moderne byggeri. Det består af to ejendomme, og i dem er der integreret to villaer fra 1890’erne. Byggeriet var bygget nytænkende i sin brug af materialer. På denne tid byggede man ofte i røde mursten. Klintegaarden er bygget i jernbeton. Selve formsproget var også anderledes end det man hidtidigt havde brugt. Klintegaarden er bygget i funktionalisme, også kaldet funkis stilen. Funktionalistiske huse har ofte flade tage, store hvide facader og arbejder i beton. Et andet eksempel på funkis i Aarhus er [[Aarhus Rådhus]] fra 1941. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret 1936.]] | [[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg|thumb|200px|left|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden. Fotografi fra indvielsesåret 1936.]] | ||
Ove | Ove Christensen som tegnede Klinkegaarden var ingeniør. Han havde før Klinkegaarden bygget tre andre funkis ejendomme i Aarhus, [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Ove Christensen flyttede selv ind i Klintegaarden da det stod færdigt, men da han gik konkurs og måtte sælge byggeriet, flyttede han til Fredericia. | ||
Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”'' | Ideen med byggeriet var at skabe fællesskab og give lejerne de bedst mulige forhold. For at styrke fællesskabet var der fælleslokaler, blandt andet billiardværelse til mændene, børnelegestuer og tagterrasser, hvor man kunne nyde udsigten over vandet. Det var også udstyret med moderne tiltag som elektriske vaskerier, underjordisk garage og centralvarme. For at gøre tilværelsen lettere for beboerne var der køkken, hvor der kunne bestilles mad, hushjælp til rengøringen og gæsteværelser, der kunne lejes i tilfælde af udenbys gæster. Det var derfor en meget anderledes måde at tænke beboelse på og skilte sig derfor meget ud i samtiden. I en brochure om Klintegaarden fra 1936 kan man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”'' | ||
