5.862
redigeringer
Valdemarsfest: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hhoej (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Valdemarfest 1961 Ib Rahbek Clausen.jpg|thumb|right|400px|Valdemarsfesten 1961. Det imponerende faneoptog marcherer langs [[Bispetorv]] mod [[Aarhus Domkirke|domkirkens]] hovedindgang. Forude venter en festgudstjeneste og derefter en vandring til [[Rådhuspladsen]], hvor borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] vil overrække faner til 11 foreninger.]] | |||
En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet|Bispetorv]] og omkringliggende gader. | En juniaften i 1940 strømmede tusindvis af aarhusianere mod [[Aarhus Domkirke]] for, under de majestætiske kirkehvælvinger, at deltage i en årlig begivenhed, der netop i disse år oplevede stadigt større popularitet. Kirken fyldtes hurtigt af de første par tusinde deltagere, mens yderligere 5.000 ivrige iagttagere måtte se sig henvist til at beskue begivenheden fra [[Bispetorvet|Bispetorv]] og omkringliggende gader. | ||
Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra Katedralskolens gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i Amaliegade, hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen|Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes. | Præcis kl. 20 blev fløjdørene åbnet, og ind marcherede en imponerende procession af 65 dannebrogsfaner, som tog plads på rad i domkirkens midtergang, mens domorganisten præluderede. Fanerne tilhørte byens nationale foreninger, soldaterforeninger og ungdomsforeninger, og optoget havde med orkester i spidsen marcheret fra [[Aarhus Katedralskole|Katedralskolens]] gård og rundt om Bispetorv til domkirkens hovedindgang. Forude ventede korsang, festgudstjeneste og taler af bl.a. biskop Noack. Senere ville der være fest og kaffebord i [[Folkets Hus]] i [[Amaliegade]], hvor et ni mands strygeorkester spillede op, og telegrammer fra kongen, den senere borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsen]] og minister [[Henning Hasle]] oplæstes. | ||
Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner. | Anledningen var Valdemarsdagen 15. juni, som aarhusborgerne de sidste 13 år havde markeret med højtidelige '''Valdemarsfester''' i domkirken. Traditionen blev grundlagt i 1927 af [[Aarhus Teater|Aarhus Teaters]] økonomidirektør, artillerikaptajn [[A.F. Beyer]], der ønskede at skabe en folkefest, som kunne samle alle befolkningslag uanset politisk observans. Ifølge sagnet faldt Dannebrog ned fra himlen Valdemarsdag 1219 under et slag i Estland og indgød danskerne fornyet styrke. Ligeledes håbede Beyer at kunne samle aarhusianerne under vajende dannebrogsflag og manende fædrelandstoner. | ||
| Linje 15: | Linje 17: | ||
I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag. | I årene op til, under og efter Anden Verdenskrig oplevede Valdemarsfesten i domkirken med andre ord massiv bevågenhed. Højtidelighederne i kirken radiotransmitteredes, og medlemmer af kongefamilien deltog personligt i festlighederne. Fædrelandskærligheden blev demonstreret ved at placere et af de små dannebrogsflag, som solgtes om formiddagen, i knaphul eller på frakkeopslag. | ||
I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes]] og | I de første efterkrigsår var tilslutningen så stor, at man så sig nødsaget til at supplere med [[Skt. Johannes Kirke|Skt. Johannes]] og [[Skt. Pauls Kirke]] til faneprocession og gudstjeneste, da man nogle år forinden havde begrænset antallet af almindelige festdeltagere i domkirken til 2.000. Ligeledes var man nødt til jævnligt at finde større lokaler til aftenfesten. Fra i nogle år at have benyttet [[Østergades Hotel]], flyttede man til [[Folkets Hus]] og senere til [[Aarhus-Hallen]] og [[Rådhushallen]]. Antallet af deltagende faner voksede også for hvert år: fra en snes stykker i 1930’erne til 82 i 1943 og til over 120 i 1953. Flot så det ud, når de funklende og majestætisk stod i rækker ned gennem domkirkens midtergang. | ||
[[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940. | [[Foreningen Dannevirke]] var hovedarrangør, indtil [[Danmarks-Samfundet]] overtog ansvaret for festen i 1946. Danmarks-Samfundet (stiftet 1908) indledte sit virke med året efter at påbegynde traditionen med faneuddeling, hvilket i dag er et fast indslag. På nær tre gange er Valdemarsfesten siden 1927 blevet afholdt i Aarhus Domkirke, og i al væsentligt ligner en nutidig Valdemarsfest til forveksling sin forgænger anno 1940. | ||
Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt. | Stedse med Dannebrog som omdrejningspunkt. | ||
==Litteratur og kilder== | |||
[[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]] | [[Kategori: Arrangementer & festtraditioner]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | |||