6.753
redigeringer
Thors Mølle: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Skiftende forpagtere
| Linje 52: | Linje 52: | ||
===Skiftende forpagtere=== | ===Skiftende forpagtere=== | ||
Efter G.S. Christensen blev Esther Hansson forpagter på Thors Mølle. Efter en ide fra skovrider [[Kjeld Ladefoged]] blev Thors Mølle tilføjet et 180 kvadratmeter orangeri med plads til 70 siddende gæster. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var bygherre på det eksotiske orangeri og stadsarkitekt Svend Pedersen og hans medarbejdere stod bag projektet, der kostede 210.000 kr. Indvielsen, der fandt sted 4. juli 1968, blev da også overværet af blandt andre borgmester [[Bernhardt Jensen]]. | Efter G.S. Christensen blev Esther Hansson forpagter på Thors Mølle. Efter en ide fra skovrider [[Kjeld Ladefoged]] blev Thors Mølle tilføjet et 180 kvadratmeter orangeri med plads til 70 siddende gæster. [[Aarhus Kommune|Kommunen]] var bygherre på det eksotiske orangeri og stadsarkitekt Svend Pedersen og hans medarbejdere stod bag projektet, der kostede 210.000 kr. Indvielsen, der fandt sted 4. juli 1968, blev da også overværet af blandt andre borgmester [[Bernhardt Jensen]]. | ||
Ester Hansson var forpagter på Thors Mølle indtil slutningen af 1971, og i starten af 1972 kunne Elisabeth Vestergaard overtage værtskabet. Vestergaard blev efterfulgt af Uffe Ellegaard Madsen, der tidligere havde drevet [[Teaterbodegaen]] inde i Aarhus. 1. april 1981 var det slut med Uffe som forpagter på Thors Mølle. På trods af stigende omsætning, var det svært at lave overskud på møllen. Det var især den høje varmeregning der sled på budgettet. De gamle bygninger var dårligt isoleret ligesom, det var kosteligt at holde orangeriet varmt om vinteren. | Ester Hansson var forpagter på Thors Mølle indtil slutningen af 1971, og i starten af 1972 kunne Elisabeth Vestergaard overtage værtskabet. Vestergaard blev efterfulgt af Uffe Ellegaard Madsen, der tidligere havde drevet [[Teaterbodegaen]] inde i Aarhus. 1. april 1981 var det slut med Uffe som forpagter på Thors Mølle. På trods af stigende omsætning, var det svært at lave overskud på møllen. Det var især den høje varmeregning der sled på budgettet. De gamle bygninger var dårligt isoleret ligesom, det var kosteligt at holde orangeriet varmt om vinteren. | ||
