6.753
redigeringer
Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl: Forskelle mellem versioner
Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl (vis kildekode)
Versionen fra 26. aug. 2015, 10:02
, 26. august 2015→Byvækst og fattigdom
| Linje 7: | Linje 7: | ||
===Byvækst og fattigdom=== | ===Byvækst og fattigdom=== | ||
I 1862 kom [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] til Aarhus, og de næste mange år oplevede Aarhus en nærmest [[Aarhus’ borger nr. 100.000|eksplosiv vækst]]. 7.000 indbyggere blev på 50 år til 50.000 indbyggere. Området, hvor [[Frederiksbjerg]] ligger i dag, var indtil slutningen af 1860’erne blot marker, der enten hørte under [[Viby Kommune]] eller [[Marselisborg Gods]]. 30 år senere boede der i [[Sct. Pauls sogn]] omkring 8000 mennesker, og med over 350 børnefødsler om året var der hårdt brug for pasningsmuligheder. | I 1862 kom [[Aarhus Hovedbanegård|jernbanen]] til Aarhus, og de næste mange år oplevede Aarhus en nærmest [[Aarhus’ borger nr. 100.000|eksplosiv vækst]]. 7.000 indbyggere blev på 50 år til 50.000 indbyggere. Området, hvor [[Frederiksbjerg]] ligger i dag, var indtil slutningen af 1860’erne blot marker, der enten hørte under [[Viby Kommune]] eller [[Marselisborg Gods]]. 30 år senere boede der i [[Sct. Pauls sogn]] omkring 8000 mennesker, og med over 350 børnefødsler om året var der hårdt brug for pasningsmuligheder. | ||
Tusindvis af håbefulde mennesker havde taget turen fra landet ind til byen, men kun sjældent blev drømmene om velstand indfriet. Ofte blev både mor og far nødt til at finde arbejde for at have råd til at bo i byen, og især enlige mødre havde svære kår i 1800-tallets Aarhus, hvor forhutlede børn i gadebilledet ikke var et særsyn. | Tusindvis af håbefulde mennesker havde taget turen fra landet ind til byen, men kun sjældent blev drømmene om velstand indfriet. Ofte blev både mor og far nødt til at finde arbejde for at have råd til at bo i byen, og især enlige mødre havde svære kår i 1800-tallets Aarhus, hvor forhutlede børn i gadebilledet ikke var et særsyn. | ||
De første børneasyler i Danmark blev oprettet i København, hvor det i planen for fattigvæsnet i 1799 under § 75 kunne læses følgende: | De første børneasyler i Danmark blev oprettet i København, hvor det i planen for fattigvæsnet i 1799 under § 75 kunne læses følgende: | ||
''For yngre Børn under 5 Aar indrettes, naar saadant kan skee, enten i Skolebygningerne, eller andensteds, særskilte Værelser, hvor een eller flere skikkelige aldrende Fruentimmer kan have Omsorg for, og Tilsyn med, saadant Børn. Hovedøiemedet med denne Indretning er: at de yngre Børn kan afdrages fra Gadeløben, tidligen vænnes til Orden, samt at Forældre, som gaae paa Dagarbeide, eller have Huusgierning, som hindrer dem fra at passe smaa Børn, kunne have et Sted, hvor de kan hensætte dem, og være forvissede om, at de have got Tilsyn. Hvad forhen er sagt om Middagsspiisning for de ældre Børn, kan og, hvor saadanne Indretninger skee, blive anvendeligt for de yngre. Den bestemte og formelige Underviisning, som gives de ældre Børn, finder ikke Sted for disse, men alene saadan Anførsel til smaat Arbeide og nogen Kundskab, som for deres Alder fan være passende. Egentligen bliver Søgningen hertil for de yngre Børn mere en Tilladelse, end en Pligt; dog maae det staae Fattigvæsenets Direction frit for, at giøre den til Vilkaar for Almisse eller Understøtning, naar den finder, at Børenes Tarv bedre kan fremmes, ved saaledes at søge Skolen, end ved at være hiemme.'' | ''For yngre Børn under 5 Aar indrettes, naar saadant kan skee, enten i Skolebygningerne, eller andensteds, særskilte Værelser, hvor een eller flere skikkelige aldrende Fruentimmer kan have Omsorg for, og Tilsyn med, saadant Børn. Hovedøiemedet med denne Indretning er: at de yngre Børn kan afdrages fra Gadeløben, tidligen vænnes til Orden, samt at Forældre, som gaae paa Dagarbeide, eller have Huusgierning, som hindrer dem fra at passe smaa Børn, kunne have et Sted, hvor de kan hensætte dem, og være forvissede om, at de have got Tilsyn. Hvad forhen er sagt om Middagsspiisning for de ældre Børn, kan og, hvor saadanne Indretninger skee, blive anvendeligt for de yngre. Den bestemte og formelige Underviisning, som gives de ældre Børn, finder ikke Sted for disse, men alene saadan Anførsel til smaat Arbeide og nogen Kundskab, som for deres Alder fan være passende. Egentligen bliver Søgningen hertil for de yngre Børn mere en Tilladelse, end en Pligt; dog maae det staae Fattigvæsenets Direction frit for, at giøre den til Vilkaar for Almisse eller Understøtning, naar den finder, at Børenes Tarv bedre kan fremmes, ved saaledes at søge Skolen, end ved at være hiemme.'' | ||
===Private indsamlinger=== | ===Private indsamlinger=== | ||