Anonym

Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
4 bytes tilføjet ,  4. august 2015
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Vilhelmsborg (Ukendt) 1910.jpg|300px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]
[[Fil:Vilhelmsborg ca. 1910.jpg|450px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]


===Skumstrup===
===Skumstrup===
Linje 14: Linje 14:


===Güldenkronernes Vilhelmsborg===
===Güldenkronernes Vilhelmsborg===
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|300px|thumb|right|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev Christian Frederik Güldencrone i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.


I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev Christian Frederik Güldencrone i en kortere årrække i 1780’erne stiftamtmand i Aarhus. Han føjede også herregården Østergård ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.
[[Fil:Århus Rideklubs hubertusjag 1958 Vilhelmsborg.jpeg|350px|thumb|left|På billedet ses Århus Rideklubs årlige hubertusjagt, 10. oktober 1958. I baggrunden en af avlsbygningerne fra 1850'erne.]]


Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg]].
Hans søn [[Frederik Julius Christian Güldencrone]] blev også stiftamtmand i Aarhus. Foruden ham og hustruens deltagelse i byens selskabsliv, tog han del i erhvervslivet og var i starten af 1800-tallet byens største skatteyder. Ved Frederiks død 1824 overtog nevøen [[Ove Christian Ludvig Emerentz Güldencrone]] Vilhelmsborg. Hans mor var datter af en anden markant adelsmand i Aarhus nemlig [[Ove Høegh-Guldberg]].
Linje 28: Linje 28:


===I dag===
===I dag===
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|330px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renovationer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renovationer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]
 
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]].
Ved den såkaldte lensafløsning i 1919 skete der en omfattende omlægning af de grevskaber, baronier og stamhuse, der var blevet etableret i Danmark under enevælden. For Güldencrone-familien kom disse ændringer til at betyde, at de ikke længere kunne blive på Vilhelmsborg, hvorfor det i 1923 blev solgt til [[Lars Niels Christian Hviid]]. Senere, i 1954, overgik godset til sønnen [[Knud Gustav Hviid]], som i 1973 solgte det til [[Aarhus Kommune]].


Linje 46: Linje 47:


==Henvisninger==
==Henvisninger==
*[http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil: www.vbf.dk
* [http://vbf.dk/ Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil]
 
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Slotte & herregårde]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Arkitektur]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]
[[Kategori: Land- & skovbrug]]