11.590
redigeringer
Mindet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Jakob KM (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Mindebroen ca. 1900, ukendt fotograf.jpg|400px|thumb|right|[[Mindebroen]] ved området Mindet med [[Åhavnen]] i forgrunden.]] | |||
'''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken. | '''Mindet''' er en gade mellem [[Europaplads]] og [[Sydhavnsgade]] ved [[Mellemarmen|Mellemarmens]] begyndelse. Navnet Mindet er et oldnordisk ord for ''mundingen'' og refererer til [[Aarhus Å|Aarhus Ås]] udmunding i Kattegat. Det har været kendt som betegnelse for gaden i flere hundreder år, selvom den officielle tildeling af navnet først skete i 1934 både for det nuværende Mindet og for Europaplads. Indtil da hørte gaden officielt under Dynkarken. | ||
| Linje 11: | Linje 13: | ||
===Kapitalens centrum 1845-1920=== | ===Kapitalens centrum 1845-1920=== | ||
[[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb| | [[Fil:Aarhus Børs, E.A. Ebbesen.jpg|thumb|350px|right|Aarhus Børs omkring 1930.]] | ||
Da åhavnen i perioden 1845-1861 blev udbygget med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer. | Da åhavnen i perioden 1845-1861 blev udbygget med den moderne [[Aarhus Havn|kysthavn]], fik Mindet en central beliggenhed, der yderligere blev styrket, da jernbanen i 1862 kom til byen og blev ført over åen ved Mindet via en [[svingbro]]. Dermed blev Mindet centrum for en strøm af varer. | ||
| Linje 28: | Linje 30: | ||
===Færgefarten udvides=== | ===Færgefarten udvides=== | ||
I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer. | I løbet af de første årtier af 1900-tallet skiftede aktiviteterne på dampskibsbroen så småt karakter. Bl.a. blev der længere mellem de små dampskibe, som Århusbugtens Dampskibsselskab siden 1874 havde sejlet mellem Aarhus og Mols og Helgenæs. De blev udkonkurreret af det efterhånden veludbyggede jernebanenetværk og de nye rutebiler og lastbiler, men også fordi nye motorskibe kunne fragte passagerer og gods hurtigere og billigere. Af samme grund blev færgeruterne fra Aarhus til andre jyske og nordtyske byer overflødige og i 1930’erne blev de dampdrevne passagerskibe erstattet med motorskibe, der også kunne medbringe omkring 30 biler. Det var nu først og fremmest de to ruter til København og Kalundborg, drevet af henholdsvis DFDS og DSB, passagerfærgerne koncentrerede sig om. På de to ruter var rejsetiden til København nu kommet ned på syv-ni timer. | ||
[[Fil:Peder Paars.jpg|400px|thumb|left|Peder Paars ved færgepieren i 1986. Den udvidede dampskibsbro gør det her ud for opmarchplads for bilerne. I dag ville Dokk1 fylde det meste af billedets højre side.]] | |||
Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation|havnestation]]. | Området omkring den gamle dampskibsbro blev efterhånden for trangt. Færgerne blev større og større, ikke mindst på grund af det voksende behov for at kunne medtage biler, og sidst i 1950’erne påbegyndte man en omlægning, der stod færdig 1960. Hermed blev dampskibsbroen udvidet og der blev anlagt en ny trekantet færgepier vinkelret på denne, hvor DSB fik plads til en [[Aarhus Havnestation|havnestation]]. | ||
