11.461
redigeringer
Telefonens historie i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Jydsk Telefons net 1897.jpg|300px|thumb|right|Kort over [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] net 1897]] | [[Fil:Jydsk Telefons net 1897.jpg|300px|thumb|right|Kort over [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] net 1897]] | ||
=== De første telefoner === | === De første telefoner === | ||
| Linje 16: | Linje 12: | ||
=== [[Aarhus Telefonselskab]] === | === [[Aarhus Telefonselskab]] === | ||
[[Fil:Jydsk Telefon 1927.jpg|400px|thumb|left|Telefonister hos [[Jydsk Telefon]] i 1927]] | |||
På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]]. | På trods af at andre tidligere havde henvendt sig til byrådet med samme anmodning, tilfaldt det 19. oktober 1882 Springborg og Larsen at etablere Aarhus’ første telefonnet. Det eneste krav fra det til lejligheden nedsatte byrådsudvalg var, at synligheden af telefonnettet skulle minimeres via tynde telefonledninger og få telefonmaster, samt at byrådet skulle have mindst 12 telefonstationer til nedsat pris. Med byrådets velsignelse blev [[Aarhus Telefonselskab|Aarhus Telefonselskab A/S]] stiftet, og 1. juli 1883 kunne 61 abonnenter for første gang tage deres nye kaldeapparat i brug. Blandt de første abonnenter og aktietegnere var prominente aarhus-borgere som købmændene [[Otto Langballe|Langballe]] og [[Frederik Carl Christian Johansen Baune|Baune]], overretssagfører [[Christian Ludvig Kier|Kier]] og bankdirektør [[Jens Christian Seidelin]]. | ||
Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]]. | Alle kommunale telefoner blev tilknyttet en telefoncentral på politistationen, der havde til huse på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|rådhuset]] - i dag [[Kvindemuseet]]. Brandinspektør Springborg havde tidligt set muligheden i at erstatte trommer og kirkeklokke med telefonen i forbindelse med brandalarmering, og derfor havde telefoncentralen på politistationen døgnåbent. Den anden telefoncentral fik lokaler på øverste sal hos [[Hotel Skandinavien]] på [[Skt. Clemens Torv]]. | ||
[[Fil: | [[Fil:Telefoninstruks 1897.jpg|250px|thumb|right|Telefoninstruks fra [[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] telefonbog 1897]] | ||
=== En ny centralbygning === | === En ny centralbygning === | ||
| Linje 34: | Linje 32: | ||
Det var primært virksomheder, kommunale instanser og folk fra det bedre borgerskab, som abonnerede ved Aarhus Telefonselskab. | Det var primært virksomheder, kommunale instanser og folk fra det bedre borgerskab, som abonnerede ved Aarhus Telefonselskab. | ||
[[Fil:Jydsk Telefon 1922.jpg|300px|thumb|left|[[Jydsk Telefon|Jydsk Telefons]] centralbygning bag [[Søndergade]] 4-6 med samlingstårnet på taget.]] | |||
Her i blandt var købmanden [[Hans Broge]] og svigersønnen og margarineproducenten [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ''”Jeg vil sgu blæse dig et stykke''”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ''”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.'' | Her i blandt var købmanden [[Hans Broge]] og svigersønnen og margarineproducenten [[Rasmus Otto Mønsted|Otto Mønsted]]. Den nye teknik var tilsyneladende svær at forstå for den aldrende Broge, hvorfor han ved første opringning til svigersønnen råbte så højt i røret, at en samtale var umulig. Frustreret sagde han efterfølgende i et normalt toneleje ''”Jeg vil sgu blæse dig et stykke''”, hvortil svigersønnen efter sigende svarede ''”Nå, var det bare derfor, du ringede mig op”.'' | ||
