Dansk Kvindesamfunds Hus: Forskelle mellem versioner

'''Dansk Kvindesamfunds Hus''' (også kaldet Kvindernes Hus) er beliggende på [[Frue Kirkeplads]] 1 på hjørnet ved [[Vestergade]] 24. Huset er opført 1928-30 med boliger for enlige, selverhvervende kvinder og med lokaler til [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfunds] aktiviteter. Den fire etagers rødstensbygning blev tegnet af stadsarkitekt [[Frederik Draiby]] og blev drevet af Kvindesamfundet frem til 1991.

[[Fil:FrueKirkeplads1975.jpg|thumb|400px|right|Frue Kirkeplads i 1975 med Dansk Kvindesamfunds palæagtige hus i baggrunden.]]

Stadsarkitekt Frederik Draiby blev hyret til at tegne huset, hvilket dog mødte modstand fra [[Århus Byråd|byrådet]], som tidligere havde modtaget klager over, at kommunale embedsmænd udførte arbejde for private. Så selvom Draibys første skitser hurtigt lå klar, forbød byrådet ham i første omgang at overdrage dem til Kvindesamfundet. Fru Voldborg Ølsgaard, der nu var blevet formand for husets bestyrelse, påpegede dog straks i skarpe vendinger det urimelige i, at Kvindesamfundet på denne måde blev taget som gidsel i konflikten, og enden blev da også, at Frederik Draiby fik lov at gøre sit arbejde færdigt.  

Senere opstod der dog spændinger mellem Draiby og Kvindesamfundet. Kvinderne ønskede bl.a. bad og toilet i hver bolig, men Draiby mente, at det måtte være tilstrækkeligt med fælles bad og toilet på gangen, og sådan blev det. Endelig viste den eksisterende aktietegning sig ikke tilstrækkelig, for byggeriet kom til at koste væsentligt mere end budgetteret. [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliefabriks]] direktør [[Malthe Conrad Holst]] trådte til med kapital og blev en af husets største aktionærer, hvorfor han blev næstformand for husets bestyrelse. Dansk Kvindesamfunds Hus – eller Kvindernes Hus, som det også kaldtes – blev dermed endeligt færdigbygget og blev indviet på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 1930. Ved indvielsen var der 48 lejemål, hovedsageligt værelser hver med et lille køkken.

Det arkitektoniske resultat blev en tre etagers bygning i røde mursten med en fire etagers bred frontispice symmetrisk placeret i midten. Den røde murstensfacade fremstår fortsat i dag med klassicistiske dekorationer såsom gesimser og en tandsnitsfrise under tagudhænget, og i hver ende afrundes bygningen med skrå hjørnefag, hvorefter to sidefløje fortsætter langs Vestergade og [[Nygade]]. Den palæagtige bygning var ved indvielsen en monumental modsætning til de omkringliggende lave huse. Der har igennem tiden været delte meninger om huset. Det er på humoristisk vis blevet kaldt ”det herreløse hus” med henvisning til beboersammensætningen bestående af kvinder. I 1972 kaldte [[Aarhus Stiftstidende]] huset for et arkitektonisk misfoster, idet der blev argumenteret med, at det med sin højde var for tungt og harmonerede dårligt med omgivelserne bl.a. bestående af [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirke og Kloster]]. Aarhus Kommuneatlas har dog siden, i 1997, anerkendt huset som værende af en bygningskulturel værdi med en tildeling af bevaringsværdien 3, hvilket på skalaen svarer til ”høj bevaringsværdi.”

===Beboere og aktiviteter 1930-91===

Ifølge samtidens vejvisere bestod beboerne i de 48 lejemål i 1930’erne af forskelligartede grupper. Nogle var beskæftiget inden for kontorerhverv såsom kontorassistenter og bogholdersker, andre med tøjhandel og fremstilling såsom en broderihandlerske og en modehandler. Dertil kom arbejdersker, telefonistinder, en massøse og en farmaceut m.fl. Dansk Kvindesamfunds aktiviteter i huset omfattede på den tid debatmøder om aktuelle problemer og driften af en ungdomsklub.

Disse aktiviteter blev i de følgende årtier øget, og i 1970’erne afholdt kvindesamfundet kurser i fødselsforberedelse, feministisk selvforsvar, tale- og mødeteknik og yoga. Frem til ca. 1970 var der permanente ventelister på værelserne i huset, men efter 1960’ernes kulturelle omvæltninger og økonomiske velstandsstigning, hvor bl.a. et stigende antal kvinder var kommet ud på arbejdsmarkedet og havde opnået en øget uafhængighed, begyndte antallet af ansøgninger at falde. Dansk Kvindesamfund holdt dog fortsat fast i, at husets boliger udelukkende skulle lejes ud til enlige selverhvervende kvinder. I 1973 rummede huset både et- og toværelses boliger, og huslejen lå på 170-300 kr., hvilket svarer til 1.000-1.800 kr. i 2014-kurs. En del kvindelige studerende forsøgte ellers på denne tid at få en bolig i huset, men blev afvist. Princippet var nemlig, at beboere ved indflytningstidspunktet skulle være på arbejdsmarkedet. Der var dog ikke noget i vejen for, at de på et senere tidspunkt kunne begynde at studere. Beboersammensætningen bestod i 1975 af et højt antal ansatte inden for sundhedssektoren svingende fra læger over sygeplejersker og hjemmehjælpere til læge- og tandlægestuderende. Dertil kom bogholdere og bankansatte, lærere og kontorassistenter samt en husassistent, en servitrice og en slagteriarbejder.

I 1986 markerede den århusianske afdeling af Dansk Kvindesamfund sit 100-års jubilæum med en udstilling på [[Kvindemuseet]] og med udgivelsen af en [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06442935 bog] om de forløbne 100 år. I Dansk Kvindesamfunds Hus blev jubilæet markeret med en opsigtsvækkende happening, da Kvindesamfundet valgte at omdøbe Vestergade til [[Mathilde Fibigers Gade]] ved at ophænge et nyt gadeskilt på husets facade mod Vestergade. Forfatteren [[Mathilde Fibiger]] (1830-1872) var en ledende skikkelse i grundlæggelsen af Dansk Kvindesamfund i København i 1871, og i Aarhus ønskede Kvindesamfundet i 1980’erne at opkalde en gade efter hende. Det var der dog ikke opbakning til i Aarhus Byråd, hvorfor samfundet altså tog sagen i egen hånd.

===Restauranter===

Imens husets boliger var forbeholdt de selverhvervende kvinder, så blev stueetagen indrettet til forskellige erhvervslejemål uden nogen direkte forbindelse til Dansk Kvindesamfund.  

Blandt andet lå herreekviperingsforretningen Tip-Top i de første år på adressen. Derudover havde [[Mejerier i Aarhus|Mejeriet Vesterbro]] på [[Silkeborgvej]] et butiksudsalg på stedet, og endelig har der uafbrudt siden 1930 været drevet restaurant på stedet. Den første restaurant havde navnet [[Kloster-Kafeen]] og blev drevet af restauratør J. Carlsen under sloganet ”Bedste madsted – ekstra god kaffe.” I begyndelsen var der diskussioner om, hvorvidt restauranten skulle have lov til at servere alkohol. Dansk Kvindesamfunds lokalformand i Aarhus, lærerinde [[Hulda Pedersen]], var engageret i afholdsbevægelsen og satte sig imod servering af alkohol i huset. Det ville imidlertid være umuligt at drive restaurant uden alkoholbevilling, hvorfor Kvindesamfundet måtte acceptere alkoholserveringen, idet udlejning af restaurationslokalerne var en vigtig del af husets økonomiske grundlag. I 1945 blev driften af Kloster-Kafeen overtaget [[Georg Østergaard Andersen]], der hidtil havde drevet restaurant i [[Aarhus-Hallen]]. Han omdøbte restauranten til [[Restaurant Klostergården]] og markedsførte sig med sloganet ”Munken med maden”.