152
redigeringer
Bispetorvet: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Frilæggelsen af Bispetorv
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank. | Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Landbrug,_skovbrug_og_gartneri/Havearkitekt/Erik_Erstad-J%C3%B8rgensen|Erik Erstad-Jørgensen]. Yderligere og grossererne [[Louis Hammerich]] og [[Christian Kampmann]], samt stadsingeniør [[Oscar Jørgensen]]. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag. Vinderne var Thomas Havning og Holger Mundt, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslaget fra arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, og forslaget fra arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank. | ||
Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med [[Sophus Frederik Kühnel|arkitekt Kühnel]] skulle udforme et forslag egnet udførelse, på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man kunne gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme [[Aarhus kommune]] på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet. | ||
Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne. | Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlagde Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, heraf skulle Borgerkomiteen skaffe de 100.000 kr., [[Domkirken]] ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor kun 20.000 kr. dyrere end mindste prisen. Samtidig udgjorde mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså skabe arbejdspladser til at afhjælpe arbejdsløsheden der prægede Danmark i starten af 1920’erne. | ||
