Bispetorvet: Forskelle mellem versioner

Efter at man nu havde frigjort Bispetorvet for bebyggelse, var det hensigten at området skulle ”ordnes saa smukt som muligt”. For at opnå dette udskrev Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse en konkurrence hvor landets kyndige på området kunne komme med bud på hvordan Bispetorvet og de omkring liggende gader bedst kunne ordnes.

Til at dømme i konkurrencen var Udvalget, samt [[Hack Kampmann]] og havearkitekt [[Erik Erstad-Jørgensen]]. Yderligere og grossererne Louis Hammerich og Christian Kampmann, samt stadsingeniør Oscar Jørgensen. 8. marts 1918 blev vinderen af konkurrencen fundet blandt de 39 indsendte forslag og vundet af Thomas Havning og Holger Mundt der løb med 1. præmien, mens 2. og 3. pladsen blev delt mellem forslagene fra hhv. arkitekt Sv. Risom og havearkitekt J. P. Andersen, såvel som arkitekt Høeg Hansen og billedhugger Utzon Frank.

Efter konkurrencen henvendte man sig til vinderne der i samarbejde med arkitekt Kühnel skulle udforme et forslag der var egnet til udførelse på baggrund af de tre vindende forslag. Selvom planen forholdsvist hurtigt lå klar, gik der yderlige 3 år inden man var klar til at gå i gang med frilæggelsen. Dette skyldes for det første at Yhrs ejendomme først ville tilkomme Aarhus kommune på et tidspunkt han valgte, dog senest 1. juli 1921. For det andet at man ikke havde råd til at udføre projektet, og derfor diskuterede om man blot skulle nedrive ejendommene, fylde hullet og jævne torvet.

Ved byrådsmødet 18. august 1921 fremlægger Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse et løsningsforslag som ved samme møde enstemmigt vedtoges af byrådet. Det ville i alt koste 275.000 kr. at gennemføre planen, Borgerkomiteen skulle skaffe de 100.000 kr., Domkirken ville bidrage med 25.000 kr. og kommunen de resterende 150.000 kr. Det var dog noget mere end de 60.000 kr. byrådet regnede med at kunne klare en opfyldning og udjævning af torvet for. Derfor tilbød Privatbanken dem et tilbud der betød at det ikke blev dyrere at låne de 150.000 kr. end hvis byen skulle låne 80.000 kr. og derfor var det kun 20.000 kr. dyrere end det som det under alle omstændigheder ville koste. Samtidig var også mindst 175.000 kr. af planen ren arbejdsløn, man kunne altså samtidigt skabe arbejdspladser til at afhjælpe den arbejdsløshed der prægede Danmark i starten af 1920’erne.