1.778
redigeringer
Fredens Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bygninger og personer
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 69: | Linje 69: | ||
* Hjørneejendommen [[Fredens Torv 7]] og [[Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | * Hjørneejendommen [[Fredens Torv 7]] og [[Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* [[Fredens Torv 8]] opførtes af murermester [[Anton Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | * [[Fredens Torv 8]] opførtes af murermester [[Anton Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | ||
* [[Fredens Torv 10]] opført af kæmner [A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte. | |||
* [[Fredens Torv 12]] var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[A. Malling]] i 1853. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]]. | * [[Fredens Torv 12]] var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[A. Malling]] i 1853. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]]. | ||
* [[Fredensgade 18]] blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte mellemhuse og baghus. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | * [[Fredensgade 18]] blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester [[J.C. Poulsen]], der få år senere opførte mellemhuse og baghus. De var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af [[Boligkommissionen]] i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester [[Kaj Fisker]], der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler [[A. Fisker]] havde erhvervet i 1907. | ||
