1.778
redigeringer
Fredens Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bygninger og personer
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
===Bygninger og personer=== | ===Bygninger og personer=== | ||
* [[Fredens Torv 6]] var som nævnt bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhlem Schrøder. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet. | * [[Fredens Torv 6]] var som nævnt bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhlem Schrøder. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet. | ||
* Hjørneejendommen [[Fredens Torv 7]] og [[Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9 regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | * Hjørneejendommen [[Fredens Torv 7]] og [[Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt Schrøders gård. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* [[Fredens Torv 8]] opførtes af murermester [[Anton Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]] | * [[Fredens Torv 8]] opførtes af murermester [[Anton Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | ||
* [[Fredensgade 18]] var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommen nedrevet i 2014. | * [[Fredensgade 18]] var i 1870'erne ejet af købmand [[Carl Visby]] og blev solgt til handelskommis [M. Wilhelmsen]] i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommen nedrevet i 2014. | ||
* [[Fredens Torv 12]] var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). | * [[Fredens Torv 12]] var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). | ||
