152
redigeringer
Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Toner på Teateret
| Linje 67: | Linje 67: | ||
=== Toner på Teateret === | === Toner på Teateret === | ||
Allerede længe inden Aarhus Teater åbnede sine døre for publikum i september 1900, havde direktør Benjamin Pedersen lagt sig fast på, hvad Danmarks næststørste scene skulle have på sit repertoire. Først og fremmest danske klassikere, hvilket også afspejlede sig i teatrets arkitektur, hvor scener fra Holbergs ”Maskarade” er gengivet på bygningens facade og Heibergs ”Elverhøj” samt Hostrups ”Genboerne” er forevigede i teatrets promenadefoyer. Derudover kom selvfølgelig internationale klassikere, ny dramatik og – ikke mindst – musikforestillinger. | Allerede længe inden Aarhus Teater åbnede sine døre for publikum i september 1900, havde direktør Benjamin Pedersen lagt sig fast på, hvad Danmarks næststørste scene skulle have på sit repertoire. Først og fremmest danske klassikere, hvilket også afspejlede sig i teatrets arkitektur, hvor scener fra Holbergs ”Maskarade” er gengivet på bygningens facade og Heibergs ”Elverhøj” samt Hostrups ”Genboerne” er forevigede i teatrets promenadefoyer. Derudover kom selvfølgelig internationale klassikere, ny dramatik og – ikke mindst – musikforestillinger. | ||
I 1899 blev musikeren og komponisten [ | I 1899 blev musikeren og komponisten [http://da.wikipedia.org/wiki/August_Enna August Enna] (1859-1939) bedt om at skrive et musikstykke til Aarhus Teater. Enna havde i 1884 skrevet sin første opera, og planen var nu, at han skulle skrive en opera over H.C. Andersens eventyr ”Nattergalen” til opførelse ved teatrets åbning. | ||
===== Kunne de overhovedet synge i Aarhus? ===== | ===== Kunne de overhovedet synge i Aarhus? ===== | ||
| Linje 81: | Linje 81: | ||
Med ”Elverhøj” og ”Sommer i Tyrol” over ”Den glade enke” til ”Chess”, ”Cabaret” og ”Les Miserables” har Aarhus Teater alle dage haft stor succes med sine skiftende musikforestillinger. Tonerne fra både vaudeviller, kabareter, operaer, operetter og musicals har igennem tiden fyldt scenen og salen. Behovet og succesen var så stor, at musikken voksede ud af teatrets hus og blev til Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera. Begge dele tog sit udspring fra Aarhus Teaters scene og orkestergrav. De seneste årtier har en ny genre vundet indpas på den aarhusianske landsdelsscene; teaterkoncerten er blevet et nyt musikalsk varemærke på Bispetorv. | Med ”Elverhøj” og ”Sommer i Tyrol” over ”Den glade enke” til ”Chess”, ”Cabaret” og ”Les Miserables” har Aarhus Teater alle dage haft stor succes med sine skiftende musikforestillinger. Tonerne fra både vaudeviller, kabareter, operaer, operetter og musicals har igennem tiden fyldt scenen og salen. Behovet og succesen var så stor, at musikken voksede ud af teatrets hus og blev til Aarhus Symfoniorkester og Den Jyske Opera. Begge dele tog sit udspring fra Aarhus Teaters scene og orkestergrav. De seneste årtier har en ny genre vundet indpas på den aarhusianske landsdelsscene; teaterkoncerten er blevet et nyt musikalsk varemærke på Bispetorv. | ||
De nye tider betyder ikke nødvendigvis, at teatret dropper de gamle traditioner. I 1914 spillede man første gang Bernard Shaws ”Pygmalion” med blomsterpigen Eliza og Professor Higgins på Aarhus Teater. Stykket er siden gået jævnligt over scenen, og blev siden omskabt til musicalen ”My Fair Lady”, der blev spillet på Aarhus Teater i 1983. | De nye tider betyder ikke nødvendigvis, at teatret dropper de gamle traditioner. I 1914 spillede man første gang Bernard Shaws ”Pygmalion” med blomsterpigen Eliza og Professor Higgins på Aarhus Teater. Stykket er siden gået jævnligt over scenen, og blev siden omskabt til musicalen ”My Fair Lady”, der blev spillet på Aarhus Teater i 1983. | ||
=== Aarhus Teaters direktører === | === Aarhus Teaters direktører === | ||
