3.652
redigeringer
Biblioteket i Mølleparken: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Biblioteket i Mølleparken beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Hovedbibliotekse, Folkebiblioteket set fra Mølleparken (Ukendt) 1936.jpg|400px|thumb|right|Hovedbiblioteket 1936. Set fra [[Mølleparken]].]] | |||
===Bygning=== | ===Bygning=== | ||
Det nuværende Århus Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger. | Det nuværende Århus Hovedbibliotek opførtes i 1934 ved arkitekterne [[Alfred Mogensen]] og [[Harald Søren Salling-Mortensen|H. Salling Mortensen]]. I 1964 - 1967 var det genstand for en omfattende ombygning ved arkitekten Poul Lund. Der blev føjet to nye bygninger til den eksisterende, hvormed der blev gjort op med bygningens T -form, samt indskudt en etage i midterpartiet, der havde en ekstraordinær loftshøjde. Den gamle bygning blev således omsluttet af to nye bygninger, og der blev foretaget en gennemgående ændring af stedets indre profil. Med bevarelsen af facaden i dens eksisterende form kunne ændringerne imidlertid siges at forblive tro over for bygningens oprindelige idegrundlag. Også i 1977 - 1978 måtte Hovedbiblioteket lægge krop til en ombygning og udvidelse. Man købte naboejendommen og føjede nye kvadratmeter til bibliotekets areal. Med respekt for det give udgangspunkt gav man således øget plads til alle biliotekets afdelinger. | ||
| Linje 5: | Linje 6: | ||
===Historie=== | ===Historie=== | ||
Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus. Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgtal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknink som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer. | Da biblioteket så dagens lys i 1934, havde byen og dens borgere længe haft behov for et moderne og velfungerende biblioteksvæsen. Det eksisterende folkebibliotek var oprettet i 1860'erne og kunne ikke siges at komme et voksende behov i møde. I stedet havde borgerne i vidt omfang benyttet sig af [[Statsbiblioteket|Statsbibliotekets]] placering i Århus. [[Fil:Hovedbibliotekets avislæsesal (ukendt) 1935.jpg|400px|thumb|left|Hovedbibliotekets avislæsesal, som den så ud i 1935]] Med biblioteket i [[Mølleparken]] skulle Århus nu tage folkeoplysningen og folkeopdragelsen alvorligt. Borgernes opsparede frustrationer over det hedengangne bibliotek blev med det nye bibliotek forløst i form af høje besøgtal, der tidligt tydeliggjorde, at den nye bygning kun i begrænset omfang kunne håndtere den massive tilstrømning. Man kunne imidlertid vanskeligt påbegynde en udvidelse af bygningen umiddelbart efter dens opførelse. Man søgte derfor at afhjælpe problemet ved at opbygge et med tiden omfattende filialsystem. I byens bibliotekstruktur kom Hovedbiblioteket til at fungere som det samlede administrationskontor samt magasinbibliotek. Det skulle være fælles for hele byen og samtidig fungere som kredsbibliotek for midtbyen. Det blev dermed centrum i et vidtforgrenet net af århusianske biblioteker. Den løbende modernisering af biblioteket resulterede dels i ombygninger, og dels i introduktionen af ny teknink som de automatiske maskiner til bogaflevering, der i 2003 fandt vej til biblioteket. Man havde til stadighed fokus på nye løsninger, ikke mindst på IT - området, der skulle gøre det lette for borgere og ansatte at finde rundt i bibliotekets voksende samling af litteratur, oplevelser og informationer. | ||
===Funktion=== | ===Funktion=== | ||
