11.461
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 52: | Linje 52: | ||
=== Omlægning af husnumre i 1869 === | === Omlægning af husnumre i 1869 === | ||
I 1869 var nummersystemet blevet for uoverskueligt, og det var derfor nødvendigt at ændre det. De enkelte gader fik nu alle numre fra 1 og opefter. Man hentede inspiration i de engelske husnumre, hvor de ulige numre var i den venstre side af gaden og de lige i den højre side. Højre og venstre side blev beregnet ud fra, at man stod med ryggen mod centrum og begyndte med de laveste numre og gik opad. Det er det nummersystem, der stadig bruges. | |||
[[Aarhus Kommune]] havde dog tyvstartet det nye system og gader anlagt efter 1864 fik også nummerering efter det nye system - eksempelvis [[Østergade]]. | |||
[[Fil:Kosmorama, Børge Venge 1963.jpg|thumb|left|350px|[[Store Torv]] er et af de steder i Aarhus, som aldrig har haft et hus med nummer 13. Mellem nummer 11, der indtil 1985 lagde hus til biografen [[Kosmorama]], og nummer 15 findes blot [[Maren Smeds Gyde]].]] | |||
Det nye nummersystem blev udviklet af [[Troels Wilhelm Honum]]. Det kan blandt andet ses i hans bog, [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”]. | Det nye nummersystem blev udviklet af [[Troels Wilhelm Honum]]. Det kan blandt andet ses i hans bog, [http://www.sa.dk/ao/billedviser?epid=17112439#147729,24377090 ”Matrikel- og husnummerprotokol for Århus Købstad”]. | ||
Linje 62: | Linje 64: | ||
Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer. | Folk ønskede ikke at bo i nummer 13, da det ifølge gammel overtro var et uheldigt tal. Indtil 1869 var der kun én uheldig familie i Skolegade, som måtte tage til takke med nummer 13, men efter 1869 kom der flere huse med nummer 13. Kommunen havde forudset problemet og tog derfor sine forholdsregler. De steder hvor byens borgerskab boede, blev nummer 13 simpelthen sprunget over. Kommunen forventede, at de ville brokke sig og undgik derfor at skabe problemet. Så heldige var de fattige ikke. De måtte klare sig med at bo i nummer 13. Senere hen har mange gader fået nummer 13, men der findes stadig gader, hvor beboerne kan slippe for at bo i det uheldige husnummer. | ||
== Henvisninger og kilder == | == Henvisninger og kilder == |