Anonym

Skt. Lukas Kirke: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
30 bytes tilføjet ,  13. februar 2015
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:




'''Kirken som en del af en større helhedsplan'''
=== Kirken som en del af en større helhedsplan ===
 
Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte [[Aarhus Kommune]] i 1896 [[Marselisborg Gods]] med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, [[Charles Ambt]], og den kongelige bygningsinspektør, [[Hack Kampmann]], til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.


Som reaktion på en hurtigt voksende befolkning købte Århus Kommune i 1896 [[Marselisborg Gods]] med det formål at bruge en del af jorden til boliger til byens borgere. Kommunen havde et stort ønske om at skabe en helhedsplan for det nyerhvervede område, og man hyrede derfor stadsingeniøren i Københavns Kommune, Charles Ambt, og den kongelige bygningsinspektør, Hack Kampmann, til at udarbejde en byplan for Frederiksbjergområdet.
Udfaldet blev en ambitiøs byplan, med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Sankt Lukas Kirken ikke er en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, passer den alligevel smukt ind i deres lige linjer og lange alleer.
Udfaldet blev en ambitiøs byplan, med Ingerslevs Boulevard som et centralt område med plads til markeder og grønne områder. På trods af at Sankt Lukas Kirken ikke er en del af Kampmanns og Ambts oprindelige plan, passer den alligevel smukt ind i deres lige linjer og lange alleer.
Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Oprindeligt var det ikke planen at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Ideen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør A.F. Frederiksens tanker om udnyttelse af den nordlige del af Marselisborg Skovene, og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse, hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Sankt Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand Frederik Lausen har sikkert også haft en vis indflydelse på planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alleen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet på stadion.
'''Kirkens indre'''


I kirkens indre fremstår selve skibet lyst og højt, og i rummets farvevalg spilles der på modsætningen mellem sort og hvidt, ligesom der med udsmykning og detaljer refereres selvbevidst til både græsk og romersk oldtid. I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt Anders Bove Christensen fra Arkitektgruppen Regnbuen i Århus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linier, og facaden er smykket med kalsten fra Bulgarien. Enkeltheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles tilsvarende sorte og hvide nuancer. Skt. Lukas Kirken er fredet.
Oprindeligt var det ikke planen, at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Oprindeligt var det ikke planen at Stadion Allé skulle strække sig hele vejen fra Ingerslevs Boulevard til Stadion. Ideen synes udtænkt af en kombination af afdelingsingeniør [[A.F. Frederiksen]]s tanker om udnyttelse af den nordlige del af Marselisborg Skovene, og en politisk magt til udførelsen i form af kommunens "Udvalg til Byens Udvidelse og Bebyggelse", hvis ene medlem tillige var kirkeværge for Sankt Lukas Kirke. [[AGF, Aarhus Gymnastikforening|AGF’s]] formand Frederik Lausen har sikkert også haft en vis indflydelse planerne. Visionen var, at man med Stadion Allé kunne skabe en forbindelse mellem de to nyklassicistiske bygninger, og at man fra alleen ville få smukt udsyn til både kirkens tårn og søjlepartiet stadion.




'''Et opsigtsvækkende klokketårn'''
===Kirkens indre ===
I kirkens indre fremstår selve skibet lyst og højt, og i rummets farvevalg spilles der på modsætningen mellem sort og hvidt, ligesom der med udsmykning og detaljer refereres selvbevidst til både græsk og romersk oldtid. I år 2000 opførtes trods beboerprotester et nyt sognehus til sognets menighed, der er forbundet med kirken ved en smal glaskorridor. Sognehuset er tegnet af arkitekt [[Anders Bove Christensen]] fra Arkitektgruppen Regnbuen i Aarhus. De 550 kvadratmeter fordelt på to plan er holdt i enkle linier, og facaden er smykket med kalsten fra Bulgarien. Enkeltheden i kirkerummet videreføres i sognehusets indre, hvor der spilles på tilsvarende sorte og hvide nuancer. Skt. Lukas Kirken er fredet.


Kirketårnet har vakt opsigt med sin arkitektur, men har også formået at gøre opmærksom på sig selv på andre måder. Det viste sig, da påsken blev kimet ind i 1947. Under ringningen styrtede den store tre tons tunge kirkeklokke ned. Uheldet medførte en del skriverier i dagspressen, og [[Århus Stiftstidende]] bragte en stor forsideartikel om hvordan det lykkedes arbejdsmanden, der stod for ringningen, at slippe med livet i behold. Ironisk nok berettede de også at klokken bærer inskriptionen: ”Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde”. Arbejdsmanden har næppe været helt enig.
=== Et opsigtsvækkende klokketårn ===
Kirketårnet har vakt opsigt med sin arkitektur, men har også formået at gøre opmærksom på sig selv på andre måder. Det viste sig, da påsken blev kimet ind i 1947. Under ringningen styrtede den store tre tons tunge kirkeklokke ned. Uheldet medførte en del skriverier i dagspressen, og [[Århus Stiftstidende]] bragte en stor forsideartikel om hvordan det lykkedes arbejdsmanden, der stod for ringningen, at slippe med livet i behold. Ironisk nok berettede de også at klokken bærer inskriptionen: ''”Frygt ej. Se jeg forkynder Eder en stor glæde”''. Arbejdsmanden har næppe været helt enig.


Klokken har dog alle dage været opsigtsvækkende – og til tider grænsende til det larmende; under rette vejrforhold kan kirkeklokkernes kimen nydes på otte kilometers afstand.
Klokken har dog alle dage været opsigtsvækkende – og til tider grænsende til det larmende; under rette vejrforhold kan kirkeklokkernes kimen nydes på otte kilometers afstand.
6.753

redigeringer