6.753
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 17: | Linje 17: | ||
=== Bygningen uden banegården === | === Bygningen uden banegården === | ||
I 1971 begyndte man at tænke på at oprette en nærbane omkring Aarhus. Man håbede fra [[Aarhus Kommune]]s side at det kunne lette lidt af presset på [[Grenåvej]]. Det krævede nogle moderniseringer og opdateringer, men den stod færdigt i 1979. Dette betød at Østbanegården funktion som banegård forsvandt og bygningen gik ud af brug. Bygningen stod tom. I perioder var den besat af BZ’ere. I 1982 var der en mindre brand i tagkonstruktionen. | |||
[[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|300px|thumb|right|Østbanegården fotograferet i 1986]] | [[Fil:B775100-CD0465-123768.jpg|300px|thumb|right|Østbanegården fotograferet i 1986]] | ||
I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Dette førte til at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Dette førte til oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen. | I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Dette førte til at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Dette førte til oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen. | ||
redigeringer