6.753
redigeringer
Aarhus Å: Forskelle mellem versioner
→Den stinkende, dybe muddergrøft
| Linje 44: | Linje 44: | ||
På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åen forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloakker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank. | På trods af sådanne klager var badning i åen nok et af vandkvalitetens mindste problemer. Den virkelige forurening kom fra byens industri og kloaksystem, og i sidste halvdel af 1800-tallet var åen forurening ved at være et stort problem. ”Den stinkende, dybe Muddergrøft” blev åen kaldt i Århus Stiftstidende i 1909. Byens mange virksomheder og fabrikker brugte åvandet i dets produktion for til gengæld at dumpe deres eget spildevand tilbage til åen. Virksomheder som farverier kunne bogstaveligt talt sætte farve på åen. Kødaffald fra byens slagtergårde, husholdningsaffald osv. fandt også ofte vej til åen – og det stank! Værst var det måske at byens kloakker blev ledt direkte ud i åen – dog efter at have passeret en septiktank. | ||
Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede "at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide". | Indimellem blev åen oprenset. I Århus Stiftstidende 27. juli 1901 kunne man eksempelvis læse et indlæg fra [[J.H. Schnor]], som anbefalede ''"at skylle Aaen (hvad den trænger haardt til). Da der er Vand nok i Brabrand Sø, kan man bare aabne Sluserne ved Lavvandstide"''. | ||
I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i Stautrup, men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i dets produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt. | I 1902 gik Aarhus over til at få vand fra artesiske boringer i Stautrup, men da vandet fra undergrunden var hårdt og kalkholdigt fik industrier som [[Frichs fabrikken|A/S Frichs]], [[Aarhus Oliefabrik|Aarhus Oliemølle]], [[Dansk Ilt- og Brintfabrik]], lov til fortsat at benytte åens vand i dets produktion. Helt indtil 1973 var åvandværket aktivt. | ||