Johanne Marie Birgitte Giersing (1896-1944): Forskelle mellem versioner

[[Fil:Besse Giersing pp.jpg|300px|thumb|right|Besse Giersing (1896 - 1944), kunstmaler og skuespillerinde.]]  

'''Johanne Marie Birgitte Giersing''', oftest kaldet '''Besse''', født Syberg (11. september 1896 i Svanninge – 28. juni 1944 i Aarhus), kunstmaler og skuespiller.

Besse Giersing fik stor anerkendelse for sin malerkunst, men dette alene kunne ikke opfylde hendes kreative trang, hvorfor hun søgte ind og blev optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole. Efter uddannelsen havde hun succes både på Folketeatret og på Dagmarteatret (på sidstnævnte var hun bl.a. dubleant for Bodil Ipsen). Hun klarede sig godt på scenen, men ønskede roller med mere fylde og dybde.  

[[Fil:Besse 3.jpg|300px|thumb|left|Fornyelse af kontrakten mellem [[Aarhus Teater]]s direktør [[Erik Henning-Jensen]] og Besse Giersing i august 1928 og februar 1929]]

Da ægtemanden Harald Giersing døde af lungebetændelse i 1927, skrev Besse kontrakt med Aarhus Teater, hvor hun håbede at komme til at spille stærkere karakterroller. Hun flyttede til Aarhus med sønnen Franz, og i 1928 fik hun sit store gennembrud som Henrik Ibsen´s kontroversielle Hedda Gabler. Hun faldt godt til ved teatret, og i december 1928 giftede hun sig med [[Aarhus Byorkester]]s navnkundige kapelmester, [[Thomas Jensen]].  

I Aarhus Teaters arkiv findes en mængde breve fra Besse Giersing til teatrets direktør [[Erik Henning-Jensen]]. Herigennem kan man følge de overvejelser, hun gjorde sig over sine roller, men også mere personlige aspekter af hendes liv træder frem. Fra det første år ved teatret havde hun økonomiske vanskeligheder; skuespillerlønnen var ikke fyrstelig, og indtil ægteskabet med Thomas Jensen var hun alene om at forsørge sønnen.   

===Feteret skuespillerinde===

Foruden i Hedda Gabler og andre Ibsen´ske stykker, henrev hun publikum i sin fremstilling af Ophelia i Shakespeares Hamlet, og også Strindbergs stykker passede til hendes talent. Hun var sublim i Frøken Julie, Et Drømmespil og Påske. Disse ''”åndfulde præstationer, (…) må regnes blandt de bedste, der er ydet på Aarhus Teater, (…) som ingen, der så dem, vil kunne glemme”'', skrev overbibliotekar og teaterkender [[Emanuel Sejr]] i 1950; ''”Når hun skulle fremstille skikkelser, der udløste noget i hendes eget sind, nåede hendes evner fuld udfoldelse, og der var da over hendes spil en betagende intensitet, en poetisk hengivelse af ofte sublim virkning”'' skrev Sejr.  

Den spinkle kvindeskikkelse med de store udtryksfulde øjne rummede på godt og ondt en lidenskabelig kunstnerkarakter, der i særlig grad evnede at levendegøre både det klassiske og det moderne dramas nuancerede kvindeskikkelser. Men også en kvinde for hvem livet både i og udenfor rampelyset ingenlunde altid var let. I sommeren 1944, mens Thomas Jensen var bortrejst, blev hun fundet død i parrets lejlighed på femte sal i [[Ny Banegårdsgade]] 51. Den ''”høje grad af nervøsitet”'', dæmonerne og måske også den aldrig vigende sorg over sin første ægtemands død havde overmandet hende.  

== Kilder og litteratur ==

*Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A08093164 Bestil materiale]