11.873
redigeringer
Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1900.jpg|350px|thumb|left|Aarhus Teater under opførelse 1900. Foran teatret ses Fru Nicoline Ølsgaard f. Kjær med datter Sigrid.]] | [[Fil:Aarhus Teater (Ukendt) 1900.jpg|350px|thumb|left|Aarhus Teater under opførelse 1900. Foran teatret ses Fru Nicoline Ølsgaard f. Kjær med datter Sigrid.]] | ||
'''Aarhus Teater''' ligger på [[Bispetorvet]] ved siden af [[Aarhus Domkirke]]. Bygningen stod færdig i 1900 - opført efter tegninger fra arkitekt [[Hack Kampmann]], med udsmykning af [[Frederik Carl Hansen Reistrup]]. | |||
=== Teater i Aarhus før 1900 === | === Teater i Aarhus før 1900 === | ||
| Linje 36: | Linje 41: | ||
[[Den tyske besættelse]] påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen. På besættelsesdagen d. 9. april 1940 besluttede man sig på trods af overvejelser om aflysning at gennemføre aftenens forestilling ''Et rigtigt Mandfolk''. [[Fil:WP 20130411 004.jpg|300px|thumb|right|På billedet fra forestillingen "Et rigtigt Mandfolk", 1945, ses Inge Hvid Møller i rollen som Julie sammen med Maja Hartvig som Fru Meier og Per Buckhøj som Meier. Det fortørnede egern, hentet fra rekvisitmagasinet på Aarhus Teater, ses i sin fordums pragt på kaminhylden på billedet. Aarhus Teaters Arkiv]] | [[Den tyske besættelse]] påvirkede Aarhus Teater såvel som resten af byen. På besættelsesdagen d. 9. april 1940 besluttede man sig på trods af overvejelser om aflysning at gennemføre aftenens forestilling ''Et rigtigt Mandfolk''. [[Fil:WP 20130411 004.jpg|300px|thumb|right|På billedet fra forestillingen "Et rigtigt Mandfolk", 1945, ses Inge Hvid Møller i rollen som Julie sammen med Maja Hartvig som Fru Meier og Per Buckhøj som Meier. Det fortørnede egern, hentet fra rekvisitmagasinet på Aarhus Teater, ses i sin fordums pragt på kaminhylden på billedet. Aarhus Teaters Arkiv]] | ||
Stykket, der i øvrigt var skrevet af tyskeren Fritz Peter Buck hører ikke just til blandt klassikerne, men blev i høj grad båret af titelrolleindehaveren [[Inge Hvid Møller]], der var fuldendt i rollen som Julie, der skjulte sin kvindelige følsomhed bag en mandhaftigt og brovtende facade. | Stykket, der i øvrigt var skrevet af tyskeren Fritz Peter Buck hører ikke just til blandt klassikerne, men blev i høj grad båret af titelrolleindehaveren [[Inge Hvid Møller]], der var fuldendt i rollen som Julie, der skjulte sin kvindelige følsomhed bag en mandhaftigt og brovtende facade. | ||
I regissørens dagbog fra tirsdag d. 9. April 1940 oplystes det, at aftenens billetindtægt var på 44,25 imod den foregåede aftens 355 kr. Der kan dermed noteres et brat fald i teaterlysten hos det aarhusianske publikum på netop den dag, da byen blev besat. | I regissørens dagbog fra tirsdag d. 9. April 1940 oplystes det, at aftenens billetindtægt var på 44,25 imod den foregåede aftens 355 kr. Der kan dermed noteres et brat fald i teaterlysten hos det aarhusianske publikum på netop den dag, da byen blev besat. | ||
Nederst på dagbogsbladet har regissøren noteret: | Nederst på dagbogsbladet har regissøren noteret: | ||
[[Fil:Dagbog.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Teaters regissørs dagbog fra tirsdag d. 9. april 1940: Her oplyses hhv. hvilket nummer forestillingen havde: 15, hvilket nr. i hele sæsonen (210), aftenens billetindtægt (u. abonnement): 44,25 kr.) og antallet af forudbestilte abonnementsbilletter (F = Jydsk Folkescene, den tids abonnementsordning): 262. Aarhus Teaters Arkiv]] | [[Fil:Dagbog.jpg|300px|thumb|left|Aarhus Teaters regissørs dagbog fra tirsdag d. 9. april 1940: Her oplyses hhv. hvilket nummer forestillingen havde: 15, hvilket nr. i hele sæsonen (210), aftenens billetindtægt (u. abonnement): 44,25 kr.) og antallet af forudbestilte abonnementsbilletter (F = Jydsk Folkescene, den tids abonnementsordning): 262. Aarhus Teaters Arkiv]] | ||
''I Dag besatte Tyskerne Byen'' | ''I Dag besatte Tyskerne Byen'' | ||
| Linje 51: | Linje 60: | ||
Først langt senere tvang tyskernes besættelse teatret til lukning; den 22. februar 1945 blev [[Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb]], men skaderne ramte ikke teatrets inderste dele, og efter genopbygningen kunne teatret genåbne den 2. september samme år. | Først langt senere tvang tyskernes besættelse teatret til lukning; den 22. februar 1945 blev [[Aarhus Teater ramt af et Schalburgtage-angreb]], men skaderne ramte ikke teatrets inderste dele, og efter genopbygningen kunne teatret genåbne den 2. september samme år. | ||
===== Ombygninger ===== | ===== Ombygninger ===== | ||
Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille biograf under navnet [[Fotorama]], men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store [[Scala]] Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge. | Teatret har haft en række om- og tilbygninger i tidens løb. Det havde oprindelig en café i to etager, indtil caféen i 1947-48 blev lukket og ombygget til forsøgsscene. I filmens barndom fik teatret også en lille biograf under navnet [[Fotorama]], men ved en stor ombygning i 1955 blev teatret udvidet bagud med blandt andet den store [[Scala]] Sal, der fungerede både som biograf og som musiksal, mens Fotorama blev lukket. Scala Salen var opført i elegant funktionalisme med teaktræsdækkede vægge. | ||