6.753
redigeringer
Sjette Frederiks Kro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Ludvig Thürmann som vært
No edit summary |
|||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
I 1875 solgte en grosserer Knudsen Salonen til [[Aarhus Kommune]] for 14.000 kr. Herefter blev etablissementet lejet ud til de forskellige værter. I starten af 1890’erne var det Polyhymnias tidligere vært [[Frederik Larsen]], som overtog lejemålet. Han gav det i 1892 videre til [[J.M. Stones]], der ligeledes havde været vært på Polyhymnia. I 1897 blev [[Ludvig Emil Thürmann]] vært på Salonen – og her blev han i knap 40 år! | I 1875 solgte en grosserer Knudsen Salonen til [[Aarhus Kommune]] for 14.000 kr. Herefter blev etablissementet lejet ud til de forskellige værter. I starten af 1890’erne var det Polyhymnias tidligere vært [[Frederik Larsen]], som overtog lejemålet. Han gav det i 1892 videre til [[J.M. Stones]], der ligeledes havde været vært på Polyhymnia. I 1897 blev [[Ludvig Emil Thürmann]] vært på Salonen – og her blev han i knap 40 år! | ||
Under Thürmanns ledelse blomstrede Salonen op. I Riis Skov fandtes udover Salonen to andre etablissementer. På [[Ferdinandspladsen]] kunne proletariatet more sig, mens det bedre borgerskab holdt sig til Pavillonen, hvor der nu er [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjem]]. Salonen havde bredt appel, men det var især byens ungdom, som blev lokket til. | Under Thürmanns ledelse blomstrede Salonen op. I Riis Skov fandtes udover Salonen to andre etablissementer. På [[Ferdinandspladsen]] kunne proletariatet more sig, mens det bedre borgerskab holdt sig til [[Pavillonen i Riis Skov|Pavillonen]], hvor der nu er [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjem]]. Salonen havde bredt appel, men det var især byens ungdom, som blev lokket til. | ||
Salonen manglede på dette tidspunkt elektrisk belysning, så Thürmann lokkede blandt andet publikum til med hundredvis af kulørte lamper. Disse hjalp dog ikke meget, når gæsterne måtte famle sig tilbage til Aarhus gennem mørket. Nogle af Thürmanns gæster lejede derfor en af hans lamper til at lyse på vejen hjem. | Salonen manglede på dette tidspunkt elektrisk belysning, så Thürmann lokkede blandt andet publikum til med hundredvis af kulørte lamper. Disse hjalp dog ikke meget, når gæsterne måtte famle sig tilbage til Aarhus gennem mørket. Nogle af Thürmanns gæster lejede derfor en af hans lamper til at lyse på vejen hjem. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
Det var først og fremmest med de musikalske indslag, at Thürmann fik aarhusianerne til at tage turen ud i Riis Skov. De første år under Thürmann var [[Carl Møller]] salonens kapelmester og komponist. Carl Møller blev i 1904 afløst af [[Ludwig Makwarth]], der lige som Møller skrev nye sange til Salonen.. På den udendørs musiktribune blev fremført viser om Salonen som ''”Riis skov Salon er den dejligste plet – dér er musikken så flagrende let”'' eller ''”kom til Salonen blot, her er lunt og godt, herligt, herligt, her i kong Fred’riks slot”'' og endeligt ''”En ganske ny vise om Peter og Lise, som med styrbart luftskib tog til Riis skov Salon”''. Til flere af viserne var endog udviklet et helt lille teaterstykke. Salonen fik også flere kendte sangere og sangerinder fra ind- og udland til at optræde, ligesom der blev indført ønskekoncerter, hvor publikum kunne være med til at bestemme programmet. | Det var først og fremmest med de musikalske indslag, at Thürmann fik aarhusianerne til at tage turen ud i Riis Skov. De første år under Thürmann var [[Carl Møller]] salonens kapelmester og komponist. Carl Møller blev i 1904 afløst af [[Ludwig Makwarth]], der lige som Møller skrev nye sange til Salonen.. På den udendørs musiktribune blev fremført viser om Salonen som ''”Riis skov Salon er den dejligste plet – dér er musikken så flagrende let”'' eller ''”kom til Salonen blot, her er lunt og godt, herligt, herligt, her i kong Fred’riks slot”'' og endeligt ''”En ganske ny vise om Peter og Lise, som med styrbart luftskib tog til Riis skov Salon”''. Til flere af viserne var endog udviklet et helt lille teaterstykke. Salonen fik også flere kendte sangere og sangerinder fra ind- og udland til at optræde, ligesom der blev indført ønskekoncerter, hvor publikum kunne være med til at bestemme programmet. | ||
=== Med droske, tog og dampbåd === | === Med droske, tog og dampbåd === | ||
