11.539
redigeringer
Sjette Frederiks Kro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
=== Skibskaptajnens Salon === | === Skibskaptajnens Salon === | ||
[[Fil: | [[Fil:Salonen, ca. 1905.jpg|thumb|right|250px|Salonen set fra anløbsbroen omkring 1906]] | ||
I stedet for Frederik den 6., var det skibskaptajn [[Per Knudsen Møller]], som i 1825 opnåede tilladelse til at opføre et forlystelsesetablissement ved Risskov. Året efter kunne hr. Møller indvie Salonen, med den italiensk [[Lorenzo Marzetta]] som vært. Marzetta havde i mange år været vært i klubben [[Polyhymnia]]. Ligesom Polyhymnia krævede besøg i Salonen de første år medlemskab. | I stedet for Frederik den 6., var det skibskaptajn [[Per Knudsen Møller]], som i 1825 opnåede tilladelse til at opføre et forlystelsesetablissement ved Risskov. Året efter kunne hr. Møller indvie Salonen, med den italiensk [[Lorenzo Marzetta]] som vært. Marzetta havde i mange år været vært i klubben [[Polyhymnia]]. Ligesom Polyhymnia krævede besøg i Salonen de første år medlemskab. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
=== Ludvig Thürmann som vært === | === Ludvig Thürmann som vært === | ||
I 1875 solgte en grosserer Knudsen Salonen til [[Aarhus Kommune]] for 14.000 kr. Herefter blev etablissementet lejet ud til de forskellige værter. I starten af 1890’erne var det Polyhymnias tidligere vært [[Frederik Larsen]], som overtog lejemålet. Han gav det i 1892 videre til [[J.M. Stones]], der ligeledes havde været vært på Polyhymnia. I 1897 blev [[Ludvig Emil Thürmann]] vært på Salonen – og her blev han i knap 40 år! | I 1875 solgte en grosserer Knudsen Salonen til [[Aarhus Kommune]] for 14.000 kr. Herefter blev etablissementet lejet ud til de forskellige værter. I starten af 1890’erne var det Polyhymnias tidligere vært [[Frederik Larsen]], som overtog lejemålet. Han gav det i 1892 videre til [[J.M. Stones]], der ligeledes havde været vært på Polyhymnia. I 1897 blev [[Ludvig Emil Thürmann]] vært på Salonen – og her blev han i knap 40 år! | ||
Under Thürmanns ledelse blomstrede Salonen op. I Riis Skov fandtes udover Salonen to andre etablissementer. På [[Ferdinandspladsen]] kunne proletariatet more sig, mens det bedre borgerskab holdt sig til Pavillonen, hvor der nu er [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjem]]. Salonen havde bredt appel, men det var især byens ungdom, som blev lokket til. | Under Thürmanns ledelse blomstrede Salonen op. I Riis Skov fandtes udover Salonen to andre etablissementer. På [[Ferdinandspladsen]] kunne proletariatet more sig, mens det bedre borgerskab holdt sig til Pavillonen, hvor der nu er [[Aarhus Vandrerhjem|vandrerhjem]]. Salonen havde bredt appel, men det var især byens ungdom, som blev lokket til. | ||
Salonen manglede på dette tidspunkt elektrisk belysning, så Thürmann lokkede blandt andet publikum til med hundredvis af kulørte lamper. Disse hjalp dog ikke meget, når gæsterne måtte famle sig tilbage til Aarhus gennem mørket. Nogle af Thürmanns gæster lejede derfor en af hans lamper til at lyse på vejen hjem. | Salonen manglede på dette tidspunkt elektrisk belysning, så Thürmann lokkede blandt andet publikum til med hundredvis af kulørte lamper. Disse hjalp dog ikke meget, når gæsterne måtte famle sig tilbage til Aarhus gennem mørket. Nogle af Thürmanns gæster lejede derfor en af hans lamper til at lyse på vejen hjem. | ||
[[Fil:Thurmann, ukendt ca, 1897.jpg|left|300px|thumb|[[Ludvig Emil Thürmann]] var indehaver af Salonen i næsten 40 år]] | |||
Det var først og fremmest med de musikalske indslag, at Thürmann fik aarhusianerne til at tage turen ud i Riis Skov. De første år under Thürmann var [[Carl Møller]] salonens kapelmester og komponist. Carl Møller blev i 1904 afløst af [[Ludwig Makwarth]], der lige som Møller skrev nye sange til Salonen.. På den udendørs musiktribune blev fremført viser om Salonen som ''”Riis skov Salon er den dejligste plet – dér er musikken så flagrende let”'' eller ''”kom til Salonen blot, her er lunt og godt, herligt, herligt, her i kong Fred’riks slot”'' og endeligt ''”En ganske ny vise om Peter og Lise, som med styrbart luftskib tog til Riis skov Salon”''. Til flere af viserne var endog udviklet et helt lille teaterstykke. Salonen fik også flere kendte sangere og sangerinder fra ind- og udland til at optræde, ligesom der blev indført ønskekoncerter, hvor publikum kunne være med til at bestemme programmet. | Det var først og fremmest med de musikalske indslag, at Thürmann fik aarhusianerne til at tage turen ud i Riis Skov. De første år under Thürmann var [[Carl Møller]] salonens kapelmester og komponist. Carl Møller blev i 1904 afløst af [[Ludwig Makwarth]], der lige som Møller skrev nye sange til Salonen.. På den udendørs musiktribune blev fremført viser om Salonen som ''”Riis skov Salon er den dejligste plet – dér er musikken så flagrende let”'' eller ''”kom til Salonen blot, her er lunt og godt, herligt, herligt, her i kong Fred’riks slot”'' og endeligt ''”En ganske ny vise om Peter og Lise, som med styrbart luftskib tog til Riis skov Salon”''. Til flere af viserne var endog udviklet et helt lille teaterstykke. Salonen fik også flere kendte sangere og sangerinder fra ind- og udland til at optræde, ligesom der blev indført ønskekoncerter, hvor publikum kunne være med til at bestemme programmet. | ||
=== Med droske, tog og dampbåd === | |||
[[Fil:Salonen ca. 1905.jpg|thumb|right|300px|Anløbsbroen foran Salonen, ca. 1907. I dag findes [[Den Permanente]], hvor anløbsbroen lå.]] | |||
Transporten til Salonen foregik i 1890’erne med drosker, som for 15 øre transporterede gæsterne fra [[Skolebakken]] til Riis Skov. Statsbanerne meldte sig hurtigt ind i kampen og sommeren over kørte der ekstra tog fra [[Østbanegården]] om søndagen, så man for blot 10 øre kunne komme på skovtur. Dette fik vognmændene på barrikaderne, og det lykkedes dem at få suspenderet statsbanernes ekstra kørsel, med henvisning til deres egen manglende indtjening. Selvom [[Aarhus Byråd|byrådet]] prøvede at gribe ind ved at henvende sig til ministeriet, blev togtrafikken først genoptaget i 1925, da de nye villakvarterer blev opført nord for skoven. | |||
Fra 1897 gik nogle af skovbådsselskabet [[A/S Turisten]] sejladser også nordpå til Riis Skov, hvor en anløbsbro blev opført ved Salonen. A/S Turisten var i 1896 begyndt at sejle til [[Varna]], [[Ørnereden]] og [[Moesgård]]. Sejladsen til Riis Skov blev aldrig nogen lukrativ forretning for selskabet og da "[[Aarhus elektriske Sporvej]]" i 1904 begyndte at køre til [[Risskov]] for 10 øre, mod skovbådenes 15 øre, anmodede selskabet byrådet om tilladelse til at nedlægge deres anløbsbro ved Riis Skov. Til gengæld ville selskabet genanvende træet til en anløbsbro ved [[Silistria]] i Marselisborgskovene. Byrådet havde ikke nogen interesse i at sejladsen til Risskov skulle ophøre, hvorfor anmodningen om en anløbsbro ved Silistria blev afvist. Sejladsen til Risskov blev alligevel opgivet i 1904, men blot for i 1906 at blive genoptaget af det nystiftede ”[[Dampskibsselskabet Riis Skov]]”. | |||
10 år senere i 1914 genoptog A/S Turisten sejladsen til Riis Skov, da ”Dampskibsselskabet Riis Skov” overdrog sin rute og broer til A/S Turisten. Ved samme lejlighed fik Selskabet en ny skovbåd ”[[Skovbåden Ørnen|Ørnen]]”. ”Ørnen” viste sig at være ubrugelig som skovbåd, og efter blot to år i drift blev den solgt. Sammen med Ørnen forsvandt også sejladsen til Risskov. | |||
=== Historiske fiksfakserier === | === Historiske fiksfakserier === | ||
| Linje 54: | Linje 63: | ||
: '' hvert år og være hædersgæst'' | : '' hvert år og være hædersgæst'' | ||
: ''ved Salonens fødselsdagsfest"'' '''''1''''' | : ''ved Salonens fødselsdagsfest"'' '''''1''''' | ||
Salonen, var udover sit musikalske liv, kendt for sin smukke beliggenhed på kanten mellem skov og bugt. Idyllen kunne dog indimellem blive forstyrret af de ildelugtende dunste, der kom fra et vandløb tæt ved. Vandløbet fungerede nemlig også som spildevandsafløb fra Pavillonen og Ferdinandspladsen længere oppe i skoven. På trods af stank, mørke og den stigende konkurrence fra Marselisborgsskovene lykkedes det Thürmann, at holde fulde huse ved Salonen på de fleste tørre sommeraftner. | Salonen, var udover sit musikalske liv, kendt for sin smukke beliggenhed på kanten mellem skov og bugt. Idyllen kunne dog indimellem blive forstyrret af de ildelugtende dunste, der kom fra et vandløb tæt ved. Vandløbet fungerede nemlig også som spildevandsafløb fra Pavillonen og Ferdinandspladsen længere oppe i skoven. På trods af stank, mørke og den stigende konkurrence fra Marselisborgsskovene lykkedes det Thürmann, at holde fulde huse ved Salonen på de fleste tørre sommeraftner. | ||
=== Navneskifte og nye tider === | === Navneskifte og nye tider === | ||
[[Fil:SjetteFrederiksKro 2014.jpg|thumb|right|300px|Den tidligere lejlighed på kroens 1. sal, hvor blandt andre [[Ludvig Emil Thürmann|Thürmann]] havde bolig, er i dag omdannet til konference- og selskabslokaler]] | |||
1930’erne blev et vendepunkt for Salonen. I 1936 fyldte vært Thürmann 70 år, og efter 39 år på Salonen stoppede han. Samtidigt var tilslutningen til Salonens musikalske indslag faldende og den nye vært [[Victor Larsen]] indså, at det var tid til forandringer. Sammen med stadsarkitekt [[Frederik Marius Draiby]] gennemførte Victor Larsen en gennemgribende renovering, der skulle bringe Salonen tilbage til sit oprindelige udtryk. Ironisk nok var det også i denne forbindelse, at Salonen skiftede navn til Sjette Frederiks Kro. | 1930’erne blev et vendepunkt for Salonen. I 1936 fyldte vært Thürmann 70 år, og efter 39 år på Salonen stoppede han. Samtidigt var tilslutningen til Salonens musikalske indslag faldende og den nye vært [[Victor Larsen]] indså, at det var tid til forandringer. Sammen med stadsarkitekt [[Frederik Marius Draiby]] gennemførte Victor Larsen en gennemgribende renovering, der skulle bringe Salonen tilbage til sit oprindelige udtryk. Ironisk nok var det også i denne forbindelse, at Salonen skiftede navn til Sjette Frederiks Kro. | ||
