Sjette Frederiks Kro: Forskelle mellem versioner

'''Sjette Frederiks Kro''' ligger i [[Risskov]]. Den blev indviet under navnet '''Salonen''' i 1826, og fungerer stadig som kro.

=== Myten om kongens jagtslot ===

Ude i [[Riis Skov]] lå der i starten af 1800-tallet et jagtslot. Eller måske var det et lystslot. Stedet var ejet af selveste Frederik den 6., indtil det blev omdannet til forlystelsesetablissement – først kendt under navnet Salonen og fra 1938 som Sjette Frederiks Kro – opkaldt efter sit royale ophav.  

Problemet med denne historie er blot, at Frederik den 6. aldrig har ejet bygningen eller for den sags skyld haft nogen tilknytning til den. Men myten om kongen og jagtslottet har været sejlivet. Fra 1908 og flere år frem blev Salonens fødselsdag 1. august fejret med at lade ”Sjette Frederik” optræde i uniform og holde tale for sine fremmødte undersåtter.  

At, Salonen ikke hængte sig i historisk korrekthed, kom også til udtryk, da der i 1904 blev holdt 100 års fødselsdag. Dagen startede med morgenserenade af 8. Regiments Musikkorps, og aftenen bød på fest med forskellige musikalske indslag og fyrværkeri. Også ved naboetablissementet [[Pavillonen i Riis Skov |Pavillonen]] kunne, der opleves en ekstraordinær stor koncert med operasanger [[Arne Christensen]] i anledning af Salonens runde jubilæum. I virkeligheden stod Salonen først færdig i 1826, og der var dermed reelt set tale om et 78 års jubilæum.

I stedet for Frederik den 6., var det skibskaptajn [[Per Knudsen Møller]], som i 1825 opnåede tilladelse til at opføre et forlystelsesetablissement ved Risskov. Året efter kunne hr. Møller indvie Salonen, med den italiensk [[Lorenzo Marzetta]] som vært. Marzetta havde i mange år været vært i klubben [[Polyhymnia]]. Ligesom Polyhymnia krævede besøg i Salonen de første år medlemskab.

Salonen har gennem årene oplevet mange skiftende ejere og forpagtere. I 1866 døde salonens daværende ejer, hvorefter enken [[Marie Sørensen]] drev etablissementet videre indtil 1869. Hun forsøgte dog først at sælge Salonen gennem en annonce i [[Århus Stiftstidende]]

 

I 1875 solgte en grosserer Knudsen Salonen til [[Aarhus Kommune]] for 14.000 kr. Herefter blev etablissementet lejet ud til de forskellige værter. I starten af 1890’erne var det Polyhymnias tidligere vært [[Frederik Larsen]], som overtog lejemålet. Han gav det i 1892 videre til [[J.M. Stones]], der ligeledes havde været vært på Polyhymnia. I 1897 blev [[Ludvig Thürmann]] vært på Salonen – og her blev han i knap 40 år!

 

 

Salonen manglede på dette tidspunkt elektrisk belysning, så Thürmann lokkede blandt andet publikum til med hundredvis af kulørte lamper. Disse hjalp dog ikke meget, når gæsterne måtte famle sig tilbage til Aarhus gennem mørket. Nogle af Thürmanns gæster lejede derfor en af hans lamper til at lyse på vejen hjem.

 

Det var først og fremmest med de musikalske indslag, at Thürmann fik aarhusianerne til at tage turen ud i Riis Skov. De første år under Thürmann var [[Carl Møller]] salonens kapelmester og komponist. Carl Møller blev i 1904 afløst af [[Ludwig Makwarth]], der lige som Møller skrev nye sange til Salonen.. På den udendørs musiktribune blev fremført viser om Salonen som ''”Riis skov Salon er den dejligste plet – dér er musikken så flagrende let”'' eller ''”kom til Salonen blot, her er lunt og godt, herligt, herligt, her i kong Fred’riks slot”'' og endeligt ''”En ganske ny vise om Peter og Lise, som med styrbart luftskib tog til Riis skov Salon”''. Til flere af viserne var endog udviklet et helt lille teaterstykke. Salonen fik også flere kendte sangere og sangerinder fra ind- og udland til at optræde, ligesom der blev indført ønskekoncerter, hvor publikum kunne være med til at bestemme programmet.

 

Salonens historiske fiksfakserier efter århundredeskiftet skal måske ses i sammenhæng med, at der i [[Marselisborgsskovene]] dagen før Salonens ”100 års fødselsdag” 1. august 1904, var åbnet en ny stor konkurrent. [[Restaurant Friheden]] var den første restauration til at byde velkommen til Marselisborgsskovene. Disse skove hørte indtil 1896 under [[Marselisborg Gods]], og havde dermed været privat eje. Riis Skov havde derfor været aarhusianernes fortrukne udflugtsmål i 1800-tallet, men med en ny konkurrent måtte der tages alternative reklamemetoder i brug.

 

 

 

 

 

: ''at møde her i egen person''

 

 

 

 

 

* [http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/AarhusStadsarkiv/Home/Aarhus-i-arkiverne/Aarhuslitteratur-paa-laesesalen.aspx?sc_lang=da Preben Rasmussen udklipssamling]

* [http://www.trojborg.dk/index.php/studiekredsens-artikler/200-artikel-nr-17-salonen-sjette-

frederiks-kro-arhus-onsdag-nord-juli-2013 Artikel om Sjette Frederiks Kro]

* [http://www.sejrssedler.dk/ www.SejrsSedler.dk]

 

 

'''''1''' Jacoby Warnichs manuskript hos kapelmester L. Andersen'' - ''gengivet i Bernhardt Jensen, ”Som Aarhus morede sig”, Århus byhistoriske Udvalg, 1966 s. 171''