3.652
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) m (Dansk Kvindesamfunds Hus beskyttet: Beskyttet af ophavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))) |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
De første planer om et Kvindernes hus i Århus stammer fra en tid med stor bolignød, hvor der for enlige kvinder stort set ikke var andre muligheder end lejede værelser. I 1917 tog [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfund] og Kvindevalgretsforeningen initiativ til et projekt om et Kvindernes Hus, et hus hvor enlige selverhvervende kvinder kunne få bopæl og med lokaler til Dansk Kvindesamfunds mange aktiviteter. | De første planer om et Kvindernes hus i Århus stammer fra en tid med stor bolignød, hvor der for enlige kvinder stort set ikke var andre muligheder end lejede værelser. I 1917 tog [http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Kvindesamfund Dansk Kvindesamfund] og Kvindevalgretsforeningen initiativ til et projekt om et Kvindernes Hus, et hus hvor enlige selverhvervende kvinder kunne få bopæl og med lokaler til Dansk Kvindesamfunds mange aktiviteter. | ||
I 1927 var det økonomiske grundlag til stede for at realisere planerne. Grunden på Frue Kirkeplads samt en ejendom i Vestergade nr. 24 blev købt, grundstenen lagt, og i marts 1930 blev huset indviet, og de første beboere flyttede ind. I alt rummede huset 46 lejligheder, alle med et lille køkken. Der var ikke økonomi til, at lejlighederne fik eget badeværelse, istedet blev fælles bade- og toiletrum oprettet på hver etage. I stueetagen blev der indrettet restaurant samt mødelokaler. | I 1927 var det økonomiske grundlag til stede for at realisere planerne. Grunden på [[Frue Kirkeplads]] samt en ejendom i Vestergade nr. 24 blev købt, grundstenen lagt, og i marts 1930 blev huset indviet, og de første beboere flyttede ind. I alt rummede huset 46 lejligheder, alle med et lille køkken. Der var ikke økonomi til, at lejlighederne fik eget badeværelse, istedet blev fælles bade- og toiletrum oprettet på hver etage. I stueetagen blev der indrettet restaurant samt mødelokaler. | ||
For Dansk Kvindesamfund blev huset i en lang årrække det sted, hvor man mødtes til stormfulde diskussioner om tidens aktuelle emner. Også deres ungdomsarbejde, såvel Aftenhjemmet som Ungdomsklubben, holdt deres arrangementer i huset. I 1958 indgik Dansk Kvindesamfund og [[Aarhus Universitet]] en overenskomst, hvorefter de i fællesskab ejede huset, men det oprindelige formål: på rimelige vilkår at skaffe boliger til enlige selverhvervende kvinder blev opretholdt. I 1991 blev huset imidlertid solgt til en privatmand, og den 61-årige epoke som Kvindernes Hus i Århus var slut. | For Dansk Kvindesamfund blev huset i en lang årrække det sted, hvor man mødtes til stormfulde diskussioner om tidens aktuelle emner. Også deres ungdomsarbejde, såvel Aftenhjemmet som Ungdomsklubben, holdt deres arrangementer i huset. I 1958 indgik Dansk Kvindesamfund og [[Aarhus Universitet]] en overenskomst, hvorefter de i fællesskab ejede huset, men det oprindelige formål: på rimelige vilkår at skaffe boliger til enlige selverhvervende kvinder blev opretholdt. I 1991 blev huset imidlertid solgt til en privatmand, og den 61-årige epoke som Kvindernes Hus i Århus var slut. |
redigeringer