123
redigeringer
Vægtere i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Jkm (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over. | Det var hverken et ufarligt eller ærefuldt erhverv at være vægter. De blev jævnligt udsat for overfald på den natlige rute, og særlig populært var det at erhverve sig morgenstjernen, og bruge den mod vægteren selv eller blot knække den over. | ||
7. december 1842 meldte Århus Stiftstidende, at fem aarhusianske læredrenge var blevet dømt ved overretten i Viborg, for at have overfaldet en vægter "med Skældsord og Steenkast". En idømmes ti rottingslag (spanskrør), to af dem fem dages fængsel på vand og brød og to idømmes ti dages fængsel på almindelig fangekost. | |||
Vægternes løn var dårlig, hvad der nok afspejlede den lave status de besad i deres medborgeres øjne. De havde rygte for at være upålidelige og fordrukne, og som en del af arbejdet var de i kontakt med nogle af samfundets laveste; de kriminelle og andre nattevandrere. At vægterne ikke var ansete i offentligheden, kom også til udtryk i læserbreve. I Århus Stiftstidende 13. december 1854 harcelerede en beboer i Graven, med henvisning til vægterskatten, således over indsatsen med ordene: ''”Af og til, men langtfra ikke hver Time, høres rigtignok en Mumlen igjennem Gaden, snarere lignende en drukken Mands Enetale, end et højt og tydeligt Vægterraab.”'' | |||
Udover vagtarbejdet varetog de forskellige arbejdsopgaver. De blev ofte brugt som ligbærere når byens fattige, eller en selvmorder, skulle begraves. Det var opgaver som byens officielle ligbærerlaug ikke ville påtage sig. | |||
29. april offentliggøres det i Århus Stiftstidende, at der er indgået samarbejde mellem byens skoler og vægtervagtmester Dabelsteen. Han skal afhente de af byens børn, der ikke møder i skole om morgenen, og, med mindre der angives en god grund til fraværet, føre dem til skolen. Hvis de, f.eks. pga. sygdom, med god grund ikke er mødt, da skal forældrene idømmes en bøde for ikke at have meldt fraværet til barnets skole. | |||
Vægterne holdt også gang i de 40 tranlygter, der endelig kom til Aarhus i 1820. Indtil da havde fem gadelygter gjort det ud for hele byens nattebelysning. De var kun tændt på den mørkeste tid af året – og ikke på nætter med måneskin – men afhjalp dog noget af faren ved at færdes på den ujævne brolægning. Alligevel druknede en toldbetjent i 1834, på vej hjem over [[Mindebro|Mindebroen]], da han i mørke og storm faldt i åen. Da tran blev afløst af gaslygter i 1855, blev vægterne frataget det arbejde. | |||
=== Politiet overtager === | === Politiet overtager === | ||
| Linje 20: | Linje 26: | ||
*Bernhardt Jensen, ''Beretter om Aarhus. Erindringer, natten og mennesker'', Universitetsforlaget i Århus, 1979 | *Bernhardt Jensen, ''Beretter om Aarhus. Erindringer, natten og mennesker'', Universitetsforlaget i Århus, 1979 | ||
*Rasmus Nielsen, ''Aarhus i Fyrrerne'', Th. Thrues bogtrykkeri, Aarhus, Ukendt år | *Rasmus Nielsen, ''Aarhus i Fyrrerne'', Th. Thrues bogtrykkeri, Aarhus, Ukendt år | ||
*Århus Stiftstidende 29/4 1840, 7/12 1842, 13/12 1854 | |||
[[Kategori: Politi, brand & redning]] | [[Kategori: Politi, brand & redning]] | ||
