11.554
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 5: | Linje 5: | ||
Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han - en tysk skræder - var ikke-katolsk gift, men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession som tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og pater Feldmann, og efter et par års forløb kunne den nu veletablerede skole i 1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen [[Ryesgade]] 24. På dette sted havde pater Sträten af kommunen købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser. | Det begyndte småt med byens eneste katolik og dennes to børn. Han - en tysk skræder - var ikke-katolsk gift, men snart fordobledes skolens elevtal, idet en indvandret russer af samme profession som tyskeren kunne bidrage med yderligere to børn. Som lærere fungerede pater Sträter og pater Feldmann, og efter et par års forløb kunne den nu veletablerede skole i 1875 flytte ind i menighedens nye hus på adressen [[Ryesgade]] 24. På dette sted havde pater Sträten af kommunen købt grund til såvel kirke som menighedsbygninger, og kirken blev da også rejst på et af byens mest attraktive grundstykker i årene 1878-1881. Den katolske menigheds skole var for både drenge og piger, og allerede i slutningen af 1870-erne viste der sig behov for en udvidelse til det dobbelte antal klasseværelser. | ||
I 1907 kunne [[Sankt | I 1907 kunne [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Frederiksbjerg]] tages i brug. Her herskede Sankt Josef Søstrene, og hospitalet blev for katolikkerne et vigtigt berøringspunkt udefter mod den ikke-katolske verden. Men også på Sankt Knuds Skole gjorde de katolske nonner med de smukke navne sig gældende, idet de som lærere gennem mere end et halvt århundrede var nærmest uundværlige. I 1922 fik søstrene tilladelse til også at undervise drenge, og herefter var vejen åben for en fælles undervisning af drenge og piger. | ||
Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem. Skolen ville gerne indrette sig med en mellem-og realskole, men skolen optog udelukkende børn af katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Århus sendte deres børn i Sankt Knud. At det forholdt sig sådan betød for få børn, og hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til den daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige i situationen, at skolen i Ryesgade i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der som den sidste af kommuneskolerne var blevet overtaget af tyskerne. | Som tiden gik, måtte Den katolske Skole se sig stillet over for et indtil videre uløseligt problem. Skolen ville gerne indrette sig med en mellem-og realskole, men skolen optog udelukkende børn af katolsk observans, og langt fra alle katolikker i Århus sendte deres børn i Sankt Knud. At det forholdt sig sådan betød for få børn, og hertil kom, at Sankt Josef Søstrene havde svært ved at imødekomme skolens ønske om, at flere søstre fik en fast tilknytning til den daglige undervisning. Planen om oprettelsen af en mellem-og realskole måtte skrinlægges. Krigen gjorde sit til, at optimismen for en tid blev nedtonet, men det fortæller noget om det særlige i situationen, at skolen i Ryesgade i foråret 1945 stillede lokaler til rådighed for børn i [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der som den sidste af kommuneskolerne var blevet overtaget af tyskerne. |