Købmandsgården Dynkarken 39-41: Forskelle mellem versioner

Distriktsforstander [[Rasmus Malling]] (1835-1922) nedskrev i 1899 og 1915 sine erindringer om barndommen i købmandsgården '''Dynkarken 39-41 og 43'''. Købmandsslægten Mallings ejendomme i [[Dynkarken]] og [[Spanien]] bliver her beskrevet i forhold til indretning og anvendelse, som erindringsskriveren husker dem fra sin barndom frem til tiden efter sin fars [[Niels Malling]] død i 1862.

Købmandsgården grundlægges formodentlig med købmand [[Jens Andersen Schmidt]]s køb af grunden Dynkarken 39-41, matr. nr. 54 i forbindelse med hans første ægteskab i 1760, hvor han opfører den ældste del af købmandsgården i nr. 41. Gården bliver suppleret med en bagbygning i 1779. Udover købmandshandel i bred forstand har Jens formodentlig også haft brændevinsbrænderi.

Efter hans død gifter enken [[Magreta Pedersdatter Kaarsberg]] sig i 1794 med købmand [[Rasmus Nielsen Malling]], og i året efter i 1795 opfører de forhuset i nr. 39. Dette forhus bliver senere hen suppleret med en sidebygning.

Rasmus Nielsen Malling senere hen blot Rasmus Malling har succes i sin købmandsgerning og har skibe i søen. Under den store krise efter tabet af Norge i 1814 har han midler til i 1816 at opføre et nyt forhus og pakhuse på naboejendommen mod syd [[Dynkarken 43]], matr. nr. 53. Forhuset bliver senere hen efter hans død omtalt som Enkesædet.

[[Fil:B775100 CD0092 050453.jpg|300px|thumb|left|Gården ved Dynkarken 39-41, cirka 1900]]

Sønnen Niels Malling får overdraget købmandsgården af sin mor i 1830, hvor han er blevet gammel nok til selv at være købmand. Niels er som sin far en foretagsom mand, der også har skibe i søen. I midten af 1800-tallet omstiller han brændevinsbrænderiet til dampbrænderi, en begyndende industrialisering der ellers betyder døden for mange af de mindre brændevinsbrænderier.

Enken [[Mathilde Kirstine Linnemann]] forsøger at overleve ved bl.a. at tilbyde nye aktiviteter som varme bade men uden held. Efter hendes død i 1874 overtager hendes børn købmandsgården, som udlejes til forskellige formål, herunder bl.a. til fætteren [[John Gaarn Malling]], der driver købmandsforretning på stedet og i 1888 køber Dynkarken 39-41. Med hans død i 1897 sælges gården til grosserer og frøhandler [[Frederik Christian Dreyer]], hvorefter købmandsgården nu er helt ude af Mallingsslægten eje.

* Købmandsgården Dynkarken 39-41, Århus, Den gamle By, Årbog 1953 #50-95