Postvæsenet i Aarhus: Forskelle mellem versioner

Én efter én er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus på [[Banegårdspladsen]] i Aarhus skal lukke 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

Det danske postvæsen har sin oprindelse i en forordning, som Christian IV udsendte juleaftensdag 1624. Før denne tid måtte man selv bekoste forsendelsen med egne bude, og det var omkostningsfuldt.  

Posthorn og det kongelige navnetræk var postbygningens kendetegn. Ellers kunne folk – specielt de udenbys -  jo ikke vide, hvor posthuset lå. Forholdet til publikum var af den største betydning, og fra øverste sted fandt man det ligefrem nødvendigt at udstede retningslinier for god opførelse. ’Personalet måtte bevise enhver Høflighed som sømmelig er’ mens publikum skal ’begenge Postmesteren og hans Betjening med tilbørlig Civilité og Høflighed’. Skulle nogle finde på at gøre Alarm med ’Buldren, Skældsord eller Oprør, kan Postmesteren lade dem arrestere’. (Postforordningen af 1694). Sidstnævnte passus havde været i anvendelse – i København naturligvis.  

Transporten af post har altid været en af postvæsenets store udfordringer. Frem til 1650 var budene endnu gående, men for at speede leverancen op blev det bestemt, at hvert amt skulle udtage nogle bønder til at kører posten med vogn.  

I 1862 under meget festivitas blev Jyllands første banestrækning fra Aarhus til Randers indviet. Først året efter i 1863, da strækningen Langå-Viborg blev indviet begyndte postvæsenet at bruge strækningen. Dette var en kraftig forbedring af postomdelingen i Jylland. De rejsende tog også godt mod den komfortable jernbanetransport, og som en konsekvens heraf mistede postvæsenet i Aarhus mistede i 1869 sin eneret på befordring af rejsende.  

I marts 1822 døde Aarhus’ postmester [[Jørgen Christoph Lund]]. Et bredt felt ansøgte stillingen heriblandt ritmester [[Jørgen Tersling]]. Han havde ladet sin svigerfar ansøge på sine vegne, og svigerfaderen skildrede i rørende vendinger Terslings økonomiske kvaler med kone og fire børn. Generalpostdirektoratet foreslog da også 19 uddannede postmænd til embedet forud for Tersling, men takket være konens venskab med arveprinsessen fik ham embedet.  

En af disse var [[Peter Theilade]]. Han var bosat i København, hvor han arbejdede som chef for Befordringsvæsenets revisionskontor. Da postmesterembedet i 1806 blev ledigt i Aarhus, søgte han dette. Han fik to år i stillingen. Da, der skulle ryddes op efter Theilade, fandt man hele 81 breve sendt til officerer i de spanske korps, som to år forinden var passeret gennem byen. Adresserne var ulæselige og officererne over alle bjerge, så brevene nåede aldrig de rette hænder.  

[[Johan Ludvig Federspiel]] må til gengæld betegnes som en af de helt store postmestre i Aarhus postale historie. Han blev ansat i 1868 og kom fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

   

Siden har postvæsenets historie i Aarhus været bundet til bygningen på Banegårdspladsen, men den 21. oktober 2014 er det slut, når dørene bliver lukke for sidste gang. Udviklingen er løbet fra de store postbygninger. Et nyt kapitel kan tage sin begyndelse, når postbutikken i [[Føtex]] i [[Frederiks Allé]] åbner 22. oktober.

:1663 - 1675 [[Paulus Reinhardt Krahmer]]