123
redigeringer
Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner
m
→Tiden op til avisens grundlæggelse
No edit summary |
Jkm (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
===Tiden op til avisens grundlæggelse=== | ===Tiden op til avisens grundlæggelse=== | ||
Det er uklart præcis hvornår Niels Lund kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg, og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på addressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen. | Det er uklart præcis hvornår [[Niels Lund]] kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg, og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på addressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen. | ||
De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekonto'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri. | De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekonto'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri. | ||