6.753
redigeringer
Tekstilindustri i Aarhus: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere. | En særstilling under den tidlige industrialisering indtog [[Marcus Galthen Bech (1795-1863)|Marcus G. Bechs]] kradsuldsfabrik. Den var startet i 1820'erne som en organiseret indsamling af linnedklude til papirfremstilling, men senere begyndte den at forarbejde gamle pjalteklude til kradsuld. De indsamlede klude blev opsprættet af kvindelige lønarbejdere i Bechs købmandsgård i Borgporten. Bech forpagtede vandmøllerne ved [[Skambækken]] i [[Marselisborgskovene]], og han lod kradsulden fremstille i møllerne i stedet for at bruge dampkraft. Bech havde flere filialer rundt om i Jylland, og kradsulden blev eksporteret til brug i den engelske tekstilindustri. I 1877 rakte vandkraften i åerne ikke længere til driften, og fabrikken flyttede ind til Borgporten, hvor den fik installeret dampmaskiner. Kradsuldsfabrikken blev underleverandør til Stampes Farveri og Klædefabrik ved åen i [[Frederiksgade]]. Sidstnævnte havde udviklet sig fra et farveri til en klædefabrik i 1850’erne, og i 1900-tallets første årtier var den en af de større tekstilfabrikker i Århus med omkring 50 medarbejdere. | ||
Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på Dollerupvej standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby. | Den tekstilvirksomhed i Århus som havde den længste samlede levetid, og som i flere årtier omkring 1940 desuden var byens største inden for branchen, var strømpevæver Knud Christiansens fabrik. Den begyndte i 1850'erne, og gennem de følgende årtier voksede den støt. I 1863 flyttede den til [[Rosensgade]], og i 1872 beskæftigede den 20 faste og 30 midlertidigt ansatte. Produktionen bestod i starten af 1880'erne af strømper, trøjer og benklæder, men tyve år senere var hovedprodukterne blevet herre- og dameunderbeklædning. Ved 50 års jubilæet i 1903 var K. Christiansens Uldspinderi og Trikotagefabrik en af Danmarks største og mest avancerede virksomheder inden for maskinel tekstilproduktion, og den gav den beskæftigelse til 120 ansatte. I 1914 indgik den i sammenslutningen af virksomheder i De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker. I 1931 flyttede den til et nyopført, stort, moderne udstyret og elegant bygget fabriksanlæg på hjørnet af Dollerupvej og [[Silkeborgvej]]. I 1930'erne voksede fabrikkens beskæftigelse fra ca. 300 til næsten 400 medarbejdere, og hovedartiklen var dameundertøj i mange typer og kvaliteter. I 1957 blev De forenede Trikotagefabrikker reorganiseret i fire selvstændige aktieselskaber for henholdsvis Jerseyvarer, strømper, farverier og trikotage. Fra 1950’erne og fremefter gik det op og ned med salget, men over tid var hovedretningen nedad. De forenede Trikotagefabrikker holdt for længe fast i den traditionelle handel med grossister, mens afsætningen i stigende grad gik direkte til detailkunder. Dertil kom tekstilbranchens almindelige problemer med relativt høje lønudgifter, m.v. Da virksomheden blev nedlagt i 1978, var den insolvent. Århus-afdelingen på [[Dollerupvej]] standsede sin produktion i 1979; bygningerne blev overtaget af AarhusTech, også kendt som [[Aarhus Tekniske Skole]], og i dag rummer de Teknisk Gymnasium Århus Midtby. | ||
Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede Tage Vanggaards kjolefabrik på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere. | Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede Tage Vanggaards kjolefabrik på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere. | ||
