Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner

No edit summary
Linje 35: Linje 35:
Så let gik det dog ikke. En blandet gruppe aarhusianske BZ’ere øjnede nemlig i den gamle infanterikaserne muligheden for at oprette et fristed med selvstyrende kollegieboliger. 14. november 1981 indtog op mod et par hundrede aktivister kasernens store hovedbygning – to uger efter Folketingets finansudvalg havde bevilget de 9,6 millioner kr. det ville koste Undervisningsministeriet at købe grunden af Forsvarsministeriet, rive bygningerne ned og udvide universitetsparken. Inden da havde stadsarkitekten foretaget en vurdering af muligheden for at indrette kollegieboliger i de gamle kasernebygninger, men var nået frem til, at et sådan projekt ville beløbe sig til 7,6 millioner kr. pga. bygningernes stand. Det blev fundet for dyrt.
Så let gik det dog ikke. En blandet gruppe aarhusianske BZ’ere øjnede nemlig i den gamle infanterikaserne muligheden for at oprette et fristed med selvstyrende kollegieboliger. 14. november 1981 indtog op mod et par hundrede aktivister kasernens store hovedbygning – to uger efter Folketingets finansudvalg havde bevilget de 9,6 millioner kr. det ville koste Undervisningsministeriet at købe grunden af Forsvarsministeriet, rive bygningerne ned og udvide universitetsparken. Inden da havde stadsarkitekten foretaget en vurdering af muligheden for at indrette kollegieboliger i de gamle kasernebygninger, men var nået frem til, at et sådan projekt ville beløbe sig til 7,6 millioner kr. pga. bygningernes stand. Det blev fundet for dyrt.


Konflikten blev dækket ivrigt i byens medier, og både politikere og universitetets ledelse var opsat på hurtigst muligt at få ryddet grunden - ifølge aviserne ansporet af ”frygten for et nyt Christiania”. Så langt kom det ikke: Besættelsen fik kun lov at vare lidt over en måned. Tidlig morgen 16. december ryddede 124 betjente bygningen og anholdte de 17 aktivister. Kl. 9.30 gik bulldozerne i gang, og samme dag var bygningen revet ned. Året efter var de resterende bygninger enten revet ned eller bortsprængt, med undtagelse af officersbygningen. Der skulle gå over ti år, før [[Stenomuseet]] i marts 1994 kunne slå dørene op på det gamle kaserneareal.
Konflikten blev dækket ivrigt i byens medier, og både politikere og universitetets ledelse var opsat på hurtigst muligt at få ryddet grunden - ifølge aviserne ansporet af ”frygten for et nyt Christiania”. Så langt kom det ikke: Besættelsen fik kun lov at vare lidt over en måned. Tidlig morgen 16. december ryddede 124 betjente bygningen og anholdte de 17 aktivister. Kl. 9.30 gik bulldozerne i gang, og samme dag var bygningen revet ned. Året efter var de resterende bygninger enten revet ned eller bortsprængt, med undtagelse af officersbygningen. Der skulle gå over ti år, før Stenomuseet i marts 1994 kunne slå dørene op på det gamle kaserneareal.


===Nedrivning af sidste bygning===
===Nedrivning af sidste bygning===
6.753

redigeringer