11.872
redigeringer
Infanterikasernen: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Høegh Guldbergs Gades Kaserne (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|right|Fodfolkskasernen i Høegh-Guldbergs Gade 1905.]] | [[Fil:Høegh Guldbergs Gades Kaserne (Ukendt) 1905.jpg|300px|thumb|right|Fodfolkskasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]] 1905.]] | ||
'''Infanterikasernen''', også kaldet ''Høgen'', var beliggende på [[Høegh-Guldbergs Gade]], mellem [[C. F. Møllers Allé]] og [[Vennelyst Boulevard]], der hvor [[Steno Museet]] i dag ligger. Kasernen blev opført årene 1875-79, og var en del af det omfattende kasernebyggeri, der desuden talte [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] i [[Vester Allé]] og [[Artillerikasernen|kasernen i Langelandsgade]]. | '''Infanterikasernen''', også kaldet ''Høgen'', var beliggende på [[Høegh-Guldbergs Gade]], mellem [[C. F. Møllers Allé]] og [[Vennelyst Boulevard]], der hvor [[Steno Museet]] i dag ligger. Kasernen blev opført årene 1875-79, og var en del af det omfattende kasernebyggeri, der desuden talte [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] i [[Vester Allé]] og [[Artillerikasernen|kasernen i Langelandsgade]]. | ||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
===Indkvartering=== | ===Indkvartering=== | ||
[[Fil:Parade HG kaserne 18-4-1964.jpg|300px|thumb|right|Der afholdes mindeparade på Høegh-Guldbergs | [[Fil:Parade HG kaserne 18-4-1964.jpg|300px|thumb|right|Der afholdes mindeparade på [[Høegh-Guldbergs Gade]]s kaserne i forbindelse med 100-året for slaget ved Dybbøl. I baggrunden ses [[Aarhus Universitet]]s bygninger.]] | ||
Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i Aarhus ved bl.a. [[Sukkerhuset]] i [[Brammersgade]]. | Allerede i 1864 var dele af 20. Bataljon blevet indkvarteret i Aarhus ved bl.a. [[Sukkerhuset]] i [[Brammersgade]]. | ||
| Linje 28: | Linje 29: | ||
===Rømning=== | ===Rømning=== | ||
[[Fil:HG 1930.jpg|250px|thumb|right|Tegning over | [[Fil:HG 1930.jpg|250px|thumb|right|Tegning over infanterikasernen i [[Høegh-Guldbergs Gade]] som den tog sig ud 1930.]] | ||
Da de sidste soldater i 1978 forlod Høegh-Guldbergs Gades kaserne, var det allerede i nogle år blevet diskuteret, hvad de gamle bygninger kunne bruges til. De omkring 800 mand, der op til 1. verdenskrig havde hjemme på kasernen, var de sidste år svundet ind til under 100, og de ni bygninger, med et etageareal på over 10.000 kvm., var i dårlig stand. Hertil kom et [[Aarhus Universitet|universitet]] med vokseværk, der gerne så grunden indlemmet i universitetsparken. | Da de sidste soldater i 1978 forlod Høegh-Guldbergs Gades kaserne, var det allerede i nogle år blevet diskuteret, hvad de gamle bygninger kunne bruges til. De omkring 800 mand, der op til 1. verdenskrig havde hjemme på kasernen, var de sidste år svundet ind til under 100, og de ni bygninger, med et etageareal på over 10.000 kvm., var i dårlig stand. Hertil kom et [[Aarhus Universitet|universitet]] med vokseværk, der gerne så grunden indlemmet i universitetsparken. | ||
| Linje 35: | Linje 37: | ||
Konflikten blev dækket ivrigt i byens medier, og både politikere og universitetets ledelse var opsat på hurtigst muligt at få ryddet grunden - ifølge aviserne ansporet af ”frygten for et nyt Christiania”. Så langt kom det ikke: Besættelsen fik kun lov at vare lidt over en måned. Tidlig morgen 16. december ryddede 124 betjente bygningen og anholdte de 17 aktivister. Kl. 9.30 gik bulldozerne i gang, og samme dag var bygningen revet ned. Året efter var de resterende bygninger enten revet ned eller bortsprængt, med undtagelse af officersbygningen. Der skulle gå over ti år, før [[Stenomuseet]] i marts 1994 kunne slå dørene op på det gamle kaserneareal. | Konflikten blev dækket ivrigt i byens medier, og både politikere og universitetets ledelse var opsat på hurtigst muligt at få ryddet grunden - ifølge aviserne ansporet af ”frygten for et nyt Christiania”. Så langt kom det ikke: Besættelsen fik kun lov at vare lidt over en måned. Tidlig morgen 16. december ryddede 124 betjente bygningen og anholdte de 17 aktivister. Kl. 9.30 gik bulldozerne i gang, og samme dag var bygningen revet ned. Året efter var de resterende bygninger enten revet ned eller bortsprængt, med undtagelse af officersbygningen. Der skulle gå over ti år, før [[Stenomuseet]] i marts 1994 kunne slå dørene op på det gamle kaserneareal. | ||
===Nedrivning af sidste bygning=== | |||
I december 2013 blev den sidste tilbageværende kasernebygning, den gamle officersbygning, revet ned. [http://health.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/pladsen-er-ryddet-til-nyt-biomedicin-byggeri/ Se video af nedrivning på AU's hjemmeside.] | I december 2013 blev den sidste tilbageværende kasernebygning, den gamle officersbygning, revet ned. [http://health.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/pladsen-er-ryddet-til-nyt-biomedicin-byggeri/ Se video af nedrivning på AU's hjemmeside.] | ||