11.873
redigeringer
Aarhus og militæret: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:B775100-CD0417-121377.jpg|450px|thumb|right|Tegning af [[Rytterfægtningen]] i Aarhus i 1849, hvor 3. Dragonregiment deltog. De tyske styrker kan genkendes på deres cylindriske hovedbeklædning, kaldet en chakot.]] | |||
Aarhus har siden 1700-tallet været en fast garnisonsby. Før dette var byen ofte vært for forskellige regimenter. Før byens tre store kaserner blev opført i årene 1875-89 – [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] – måtte soldaterne indkvarteres rundt omkring i byen i private hjem og i interimistiske kaserner. | Aarhus har siden 1700-tallet været en fast garnisonsby. Før dette var byen ofte vært for forskellige regimenter. Før byens tre store kaserner blev opført i årene 1875-89 – [[Vester Allé Kaserne|Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]] – måtte soldaterne indkvarteres rundt omkring i byen i private hjem og i interimistiske kaserner. | ||
| Linje 15: | Linje 16: | ||
===Prins Frederik Ferdinands dragoner=== | ===Prins Frederik Ferdinands dragoner=== | ||
[[Fil: | [[Fil:3. artilleriafdeling.jpg|350px|thumb|left|3. Artilleriafdelings øvelsesplads ved Hads Herreds Vej - i dag [[Strandvejen]]. I baggrunden ses chokoladefabrikken [[Elvirasminde]]. 3.Artilleriafdeling kom til byen i 1881, og var indtil 1923 den eneste artilleriafdeling i Jylland.]] | ||
I 1816 flyttede det 1. Jydske Infanteri Regiment til København efter at have haft Aarhus som base i 30 år. [[Århus Stiftstidende]] kunne i den forbindelse skrive, at ''”Aarhus' Indvaanere skiltes nødigt med dette vakre Regiment”''. Regimentet blev dog hurtigt afløst af et andet, og i 1818 slog Prins Frederik Ferdinands dragoner - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] - sig fast ned i Aarhus. | I 1816 flyttede det 1. Jydske Infanteri Regiment til København efter at have haft Aarhus som base i 30 år. [[Århus Stiftstidende]] kunne i den forbindelse skrive, at ''”Aarhus' Indvaanere skiltes nødigt med dette vakre Regiment”''. Regimentet blev dog hurtigt afløst af et andet, og i 1818 slog Prins Frederik Ferdinands dragoner - opkaldt efter [[Arveprins Frederik Ferdinand]] - sig fast ned i Aarhus. | ||
| Linje 28: | Linje 29: | ||
:''”Det faldt i min Lod i Aaret 1861 som Chef for Armeens Intendantur at bereise samtlige Garnisonsbyer, for til Ministeren at afgive Rapport … Jeg erindrer tydeligt, at min Beretning gik ud paa, at det Sted, hvor jeg havde fundet Indqvarteringen slettets, var Aarhuus, og Aarhuus havde da kun et Rytterregiment.”1'' | :''”Det faldt i min Lod i Aaret 1861 som Chef for Armeens Intendantur at bereise samtlige Garnisonsbyer, for til Ministeren at afgive Rapport … Jeg erindrer tydeligt, at min Beretning gik ud paa, at det Sted, hvor jeg havde fundet Indqvarteringen slettets, var Aarhuus, og Aarhuus havde da kun et Rytterregiment.”1'' | ||
[[Fil:Schmidten, ukendt år, J. Peteresn & søn, KBH.jpg|250px|thumb|right|[[Ulrich Christian von Schmidten]] var i kraft af sin rolle som chef for Armeens Intendantur i Aarhus i 1861 for at inspicere byens indkvarteringsforhold. I 1866 blev han udpeget som borgmester i Aarhus, og her kom han til at spille en nøglerolle i oprettelsen af byens kaserner.]] | |||
| Linje 34: | Linje 37: | ||
===Nyt infanteri til byen=== | ===Nyt infanteri til byen=== | ||
I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus forøget med 4 batailloner infanteri, og i 1867 rettede byrådet henvendelse til krigministeriet om at få lov til at beholde en større infanteristyrke i garnisonen. Et direkte svar fik byen ikke, men styrkerne blev, og ud over det allerede eksisterende infanteri fik også 2. Generalkommandos og 1. Jydske Brigades stab hovedsæde i Aarhus. | I forbindelse med krigen i 1864 blev garnisonerne i Aarhus forøget med 4 batailloner infanteri, og i 1867 rettede byrådet henvendelse til krigministeriet om at få lov til at beholde en større infanteristyrke i garnisonen. Et direkte svar fik byen ikke, men styrkerne blev, og ud over det allerede eksisterende infanteri fik også 2. Generalkommandos og 1. Jydske Brigades stab hovedsæde i Aarhus. | ||
| Linje 44: | Linje 45: | ||
===Forhandlinger med krigsministeriet=== | ===Forhandlinger med krigsministeriet=== | ||
I første omgang sendte byrådet en skrivelse til krigsminister Thomsen, hvor [[Aarhus Kommune|kommunen]] blandt andet undskyldte for de midlertidige barakforhold: | I første omgang sendte byrådet en skrivelse til krigsminister Thomsen, hvor [[Aarhus Kommune|kommunen]] blandt andet undskyldte for de midlertidige barakforhold: | ||
: ''”Kommunen ønsker meget ret snart at komme ud over denne midlertidige og, som vi vel indse, i Længden uholdbare Tilstand, saa meget mere, da vi ikke have kunnet give de herværende militære Autoriteter Uret i, at Forholdende her maa anses for ufyldestgjørende.”2'' | : ''”Kommunen ønsker meget ret snart at komme ud over denne midlertidige og, som vi vel indse, i Længden uholdbare Tilstand, saa meget mere, da vi ikke have kunnet give de herværende militære Autoriteter Uret i, at Forholdende her maa anses for ufyldestgjørende.”2'' | ||
| Linje 52: | Linje 51: | ||
===Fortsat privat indkvartering=== | ===Fortsat privat indkvartering=== | ||
[[Fil:Menige i Hasle 1939.jpg|300px|thumb|left|Før byens tre store kaserner blev opført mod slutningen af 1800-tallet, var indkvartering af soldater pålagt byens borgere. I 1930’erne var kasernerne allerede så utilstrækkelige, at en ny superkaserne i Skejby var på tegnebrættet. Den blev aldrig realiseret, og soldaterne måtte atter indkvarteres i private hjem. På billedet er vi hjemme ved vognmand Olsen og hustru i Hasle, som i 1939 havde to rekrutter boende.]] | |||
I løbet af de følgende 16 år blev tre store kaserner, samt et [[garnisonssygehus]] opført i Aarhus. På trods af kasernes opførelse fandtes, var der omkring 1900 stadig behov for privat indkvartering af soldater. | I løbet af de følgende 16 år blev tre store kaserner, samt et [[garnisonssygehus]] opført i Aarhus. På trods af kasernes opførelse fandtes, var der omkring 1900 stadig behov for privat indkvartering af soldater. | ||