1.778
redigeringer
Møllestien: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Møllestien 2014.jpg|thumb|400px|right|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade den er i dag.]] | [[Fil:Møllestien 2014.jpg|thumb|400px|right|I løbet af 1970'erne og 1970'erne blev den vestlige del af Møllestien renoveret, så gaden kom til at fremstå, som den idylliske gade, den er i dag.]] | ||
'''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]]. | '''Møllestien''' er en lille brostensbelagt gade, der løber mellem [[Grønnegade]] og [[Møllegade]]. | ||
Gaden er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er Møllestiens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum. | Gaden er kendt for sine små gamle huse med stokroser og kulørte facader. I dag er Møllestiens små idylliske huse særdeles attraktive, men helt frem til slutningen af 1960’erne var gaden præget af slum. | ||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
Møllestien blev højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter [[Aarhus Mølle]], som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] ligger i dag. | Møllestien blev højst sandsynligt anlagt i forbindelse med en generel udvidelse af gadenettet i 1200-tallet, men det kan ikke udelukkes, at gaden har rødder tilbage til vikingetiden. Navnet Møllestien stammer fra før 1600-tallet, og gaden er opkaldt efter [[Aarhus Mølle]], som første gang nævnes i 1289. Møllen lå på området, hvor [[Hovedbiblioteket]] i [[Mølleparken]] ligger i dag. | ||
Møllestien har tidligere været opdelt i tre: Møllestien, [[Vestre Møllesti]] og [[Østre Møllesti]]. Gaden strakte sig fra Møllegade hen til området, hvor [[Lokalcenter Møllestien]] i dag er at finde. Her slog den et 90 | Møllestien har tidligere været opdelt i tre: Møllestien, [[Vestre Møllesti]] og [[Østre Møllesti]]. Gaden strakte sig fra Møllegade hen til området, hvor [[Lokalcenter Møllestien]] i dag er at finde. Her slog den et 90 graders knæk for endeligt at løbe ud i [[Vestergade]] ud for nr. [[Vestergade 26|26]]. Det tidligere gadeforløb er i dag markeret af en lille gangsti, der går rundt om lokalcenteret. Østre Møllesti var gadeforløbet øst for Grønnegade, mens Møllestien var gadeforløbet vest for Grønnegade. Gadestykket mellem Møllestien og [[Vestergade]], som i dag er Grønnegade, har tidligere heddet Vestre Møllesti. Gadenavnet Møllestien har også været benyttet til hele gadeforløbet. | ||
Der fandtes ikke veje videre ned til åen fra Møllestien, og der var derfor ingen gennemkørende trafik i området. Kun folk med et | Der fandtes ikke veje videre ned til åen fra Møllestien, og der var derfor ingen gennemkørende trafik i området. Kun folk med et ærinde kom i Møllestien. Det var først i forbindelse med opførelsen af [[Christians Bro]] i 1910, at Vestre Møllesti – i dag Grønnegade – blev ført ned til [[Aarhus Å|åen]], og det stille, isolerede liv ved Møllestien var slut. | ||
===Gartnerier og blegdam i Møllestien=== | ===Gartnerier og blegdam i Møllestien=== | ||
[[Fil:Møllestien kort 1901.jpg|300px|thumb|left|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]] | [[Fil:Møllestien kort 1901.jpg|300px|thumb|left|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]] | ||
Den fede jord mellem Møllestien og åen | Den fede jord mellem Møllestien og åen gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896 giver et indblik i gartnernes liv i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] - området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført. | ||
Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926. | Grunden ned til åen kunne også benyttes som ophalingsplads for åens småbåde. Det var tilfældet med grunden, hvor [[Kong Chr. X og dronning Alexandrines Stiftelse]] – bedre kendt som Frimurerstiftelsen – blev opført i 1926. | ||
Tilbage i 1600-tallet lå [[Møllekirkegården]] tæt ved Møllestien. Den lille kirkegård var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor møller [[Jens Jensen Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte | Tilbage i 1600-tallet lå [[Møllekirkegården]] tæt ved Møllestien. Den lille kirkegård var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor møller [[Jens Jensen Wissing]] omdannede kirkegården til have. Blegepladsen måtte rykkes nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. I 1913 fik gaden ved den tidligere blegeplads navnet [[Blegdammen]]. | ||
===Bygningerne === | ===Bygningerne === | ||
[[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg|350px|thumb|right|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å|åen]] | [[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg|350px|thumb|right|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å|åen]] var indtil 1910'erne hjemsted for frodige gartnerier. Billedet er taget ved [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsens]] handelsgartneri bag ved [[Østre Møllesti]] 37.]] | ||
Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff|major v. Rummelhoff]] | Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff|major v. Rummelhoff]] og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne. | ||
I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung [[Frederik Visby]] boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien. | I midten af 1800-tallet boede lærer ved [[Fattigskolen i Grønnegade|fattigskolen]] [[Johan Michaelsen]] i Møllestien. Fra 1851-1858 havde han en ung maler, [[Frederik Visby]], boende hos sig. I samme periode boede også købmand [[Niels Schoubye]] i en ejendom i Møllestien. | ||
===Fattigfolk og slum=== | ===Fattigfolk og slum=== | ||
Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboer. | Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboer. | ||
Gadens beboer havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] | I vejviseren fra 1888 findes der ikke færre end 14 enkemænd og 43 arbejdsmænd i Møllestien (inklusiv Vestre- og Østre Møllesti). Derudover var Østre Møllesti 25-27 hjemsted for [[Stæhrs Legatboliger]], der i 1768 var blevet oprettet af tidligere rådmand [[Andreas Stæhr]]. Legatboligerne var hjemsted for fire enker ad gangen. | ||
Gadens beboer havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]] kan man se, at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.: | |||
| Linje 37: | Linje 38: | ||
Beboerne kunne klage over | Beboerne kunne klage over forholdene, men da alternativet var hjemløshed, fandt de fleste sig i de kummerlige forhold. | ||
===Boligmangel=== | ===Boligmangel=== | ||
[[Fil:Møllestien og Møllegade 1926.jpg|340px|thumb|left|1920' | [[Fil:Møllestien og Møllegade 1926.jpg|340px|thumb|left|1920'ernes desperate boligmangel fik folk til at tage selv de mest kummerlige bygningerne i brug. Her er vi ved en nu nedreven hjørneejendom ved [[Møllegade]] og Møllestien i 1926.]] | ||
I 1925 var | I 1925 var boligforholdene i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden: | ||
I den typiske bolig ville man i stueplanet finde to værelse fordelt på i alt 25 m2, og under første salens skrå vægge ville også være klemt et par værelser ind. I 1925 havde ni ud af ti boliger i Aarhus fået indlagt elektricitet – i Møllestien var det i mindre end hver tredje bolig, der kunne tændes for det elektriske lys. Når det kom til badefaciliteter, var der simpelthen ikke en eneste bolig i Møllestien, som havde et badeværelse, mens kun hver syvende bolig i gaden havde fået installeret et W.C. Gennemsnitligt havde hver voksne beboer i Møllestien 14m2 til rådighed. Til sammenligning havde hver af [[Kystvejen]]s voksne beboer på samme tidspunkt 44 m2 til rådighed, og her fandtes også både W.C. og badeværelse i de fleste lejligheder. | I den typiske bolig ville man i stueplanet finde to værelse fordelt på i alt 25 m2, og under første salens skrå vægge ville også være klemt et par værelser ind. I 1925 havde ni ud af ti boliger i Aarhus fået indlagt elektricitet – i Møllestien var det i mindre end hver tredje bolig, der kunne tændes for det elektriske lys. Når det kom til badefaciliteter, var der simpelthen ikke en eneste bolig i Møllestien, som havde et badeværelse, mens kun hver syvende bolig i gaden havde fået installeret et W.C. Gennemsnitligt havde hver voksne beboer i Møllestien 14m2 til rådighed. Til sammenligning havde hver af [[Kystvejen]]s voksne beboer på samme tidspunkt 44 m2 til rådighed, og her fandtes også både W.C. og badeværelse i de fleste lejligheder. | ||
På trods af boligtilsynets anmærkninger | På trods af boligtilsynets anmærkninger blev der ikke udført de store forbedringer, og bygningerne fik lov at forfalde et halvt århundrede endnu, før der skete noget. | ||
De kummerlige forhold i Møllestien har gemt på mange triste skæbner. I det nu nedrevne Møllestien 9 fandt politiet i 1928 en ældre dame, [[Jensigne Else Marie Lammert|fru Lammer]], liggende hjælpeløs og forfrossen på gulvet mellem skidt og rotter. 40 år tidligere havde fru Lammer fortryllet det ganske land som slangetæmmersken ”Den skønne Miss Cora”. | De kummerlige forhold i Møllestien har gemt på mange triste skæbner. I det nu nedrevne Møllestien 9 fandt politiet i 1928 en ældre dame, [[Jensigne Else Marie Lammert|fru Lammer]], liggende hjælpeløs og forfrossen på gulvet mellem skidt og rotter. 40 år tidligere havde fru Lammer fortryllet det ganske land som slangetæmmersken ”Den skønne Miss Cora”. | ||
| Linje 55: | Linje 56: | ||
[[Fil:Østre Møllesti 1960.jpg|300px|thumb|right|Børn ved [[Østre Møllesti]] i juni 1960 - samme måned som [[Aarhus Byråd]] vedtog en saneringsplan, som kondemnerede hele Østre Møllesti. I dag ligger [[Lokalcenter Møllestien]], hvor de gamle småhuse lå før. Eneste tilbageblevne bygning er bindingsværkshuset længst til venstre, som i dag er en del af [[Vestergade]] [[Vestergade 21|21]].]] | [[Fil:Østre Møllesti 1960.jpg|300px|thumb|right|Børn ved [[Østre Møllesti]] i juni 1960 - samme måned som [[Aarhus Byråd]] vedtog en saneringsplan, som kondemnerede hele Østre Møllesti. I dag ligger [[Lokalcenter Møllestien]], hvor de gamle småhuse lå før. Eneste tilbageblevne bygning er bindingsværkshuset længst til venstre, som i dag er en del af [[Vestergade]] [[Vestergade 21|21]].]] | ||
I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden | I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år, før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen, invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag. | ||
Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. Saneringsplanen fra 1960 blev effektueret løbende i 1960’erne og 70’erne. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. Til gengæld blev Lokalcenteret Møllestien opført på de tomme byggetomter. | Den kondemnerede østlige side af Møllestien fik derimod ingen kærlig hånd. Den fik lov til at forblive, hvad den var tilbage i 1925 – nemlig slum. Saneringsplanen fra 1960 blev effektueret løbende i 1960’erne og 70’erne. 2/3 del af Møllestien forsvandt, og det var ikke kun gamle småhuse, som blev nedrevet. Møllestien 4 A og B havde bestået af en stor 4-etagers rød murstenskarré fra omkring århundredeskiftet. Også to store etageejendomme på Grønnegade blev ramt af samme nedrivningsbølge. Til gengæld blev Lokalcenteret Møllestien opført på de tomme byggetomter. | ||
| Linje 64: | Linje 65: | ||
* [http://sejrssedler.appspot.com/ www.SejrsSedler.dk] | * [http://sejrssedler.appspot.com/ www.SejrsSedler.dk] | ||
* Aarhus Vejviser 1888, Erhvervsarkivet | * Aarhus Vejviser 1888, Erhvervsarkivet | ||
* Århus – Dengang og nu, Århus | * Århus – Dengang og nu, Århus Byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972 | ||
* Bodil Bruun, Oasen midt i Århus i Ugebladet Hjemmet, 06.1980 | * Bodil Bruun, Oasen midt i Århus i Ugebladet Hjemmet, 06.1980 | ||
* Vagn Dybdahl, ’'Ulykke, nød og brøde - Begivenheder i Århus'', Århus Byhistoriske | * Vagn Dybdahl, ’'Ulykke, nød og brøde - Begivenheder i Århus'', Århus Byhistoriske Udvalg ved Forsikringsforeningen i Aarhus' jubilæum 1919-1969 | ||
* Henrik Fode, Boligtyper og kvarterer i Hus og hjem i Århus – 1890-1940, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1977 | * Henrik Fode, Boligtyper og kvarterer i Hus og hjem i Århus – 1890-1940, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1977 | ||
* Bettina Heltberg, Møllestien i Jul i Aarhus, 1968 | * Bettina Heltberg, Møllestien i Jul i Aarhus, 1968 | ||
