11.539
redigeringer
Møllestien: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
===Gartnerier og blegdam i Møllestien=== | ===Gartnerier og blegdam i Møllestien=== | ||
[[Fil: | [[Fil:Møllestien kort 1901.jpg|300px|thumb|left|På dette udsnit fra et bykort over Aarhus fra 1901 ses Møllestiens gadeforløb, som et omvendt F. Som det ses på kortet var Møllestien et lukket vejforløb.]] | ||
Den fede jord mellem Møllestien og åen, gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896, giver et indblik i gartnerne i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] - området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført. | Den fede jord mellem Møllestien og åen, gjorde baghaverne på gadens sydside ideelle til grøntsagsdyrkning, hvorfor området ind i mellem er gået under tilnavnet ''”Aarhus’ Amager”''. Annoncer indrykket i [[Aarhus Stiftstidende]] i perioden 1835-1896, giver et indblik i gartnerne i Møllestien. Her var gartnere som Anton Berg, Jens Jensen, Jens P. Schiødt, Frederik Nielsen og Jens Sørensen, og i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet havde [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsen]] et større handelsgartneri bag [[Østre Møllesti 37]] - området hvor [[Grønnegården]] senere blev opført. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
===Bygningerne === | ===Bygningerne === | ||
[[Fil:M. Nielsens handelsgartneri, Østre Møllesti.jpg|350px|thumb|right|Haverne mellem Møllestien og [[Aarhus Å|åen]], var indtil 1910'erne hjemsted for frodige gartnerier. Billedet er taget ved [[Hans Martinus Peter Nielsen|M. Nielsens]] handelsgartneri bagved [[Østre Møllesti]] 37.]] | |||
Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff|major v. Rummelhoff]], og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne. | Før 1818 lå en firelænget gård ved hjørnet af Møllestien og Grønnegade – dengang Skidenstræde. I 1819 var den ene længe af gården omdannet til seks små lejeboder, som i dag er videre ombygget til Møllestien 41-45. [[Møllestien 53]] er levn fra gårdens vestlige længe, som allerede findes nævnt i 1761. Omkring år 1800 tilhørte gården [[Albrecht Christian von Rummelhoff|major v. Rummelhoff]], og lidt senere en [[madame Wad]]. Møllestien 61-65 blev i 1877 opført af sukkerkoger [[Mads Rasmussen]]. Også mange af gadens nordlige huse er nyopført eller ombygget i 1870’erne. | ||
| Linje 26: | Linje 28: | ||
===Fattigfolk og slum=== | ===Fattigfolk og slum=== | ||
Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboer. | Jo længere vi kommer frem mod det 20. århundrede, jo fattigere blev gadens beboer. | ||
I vejviseren fra 1888 findes der ikke færre end 14 enkemænd og 43 arbejdsmænds i Møllestien (inklusiv Vestre- og Østre Møllesti). Derudover var Østre Møllesti 25-27 hjemsted for [[Stæhrs Legatboliger]], der i 1768 var blevet oprettet af tidligere rådmand [[Andreas Stæhr]]. Legatboligerne var hjemsted for fire enker ad gangen. | I vejviseren fra 1888 findes der ikke færre end 14 enkemænd og 43 arbejdsmænds i Møllestien (inklusiv Vestre- og Østre Møllesti). Derudover var Østre Møllesti 25-27 hjemsted for [[Stæhrs Legatboliger]], der i 1768 var blevet oprettet af tidligere rådmand [[Andreas Stæhr]]. Legatboligerne var hjemsted for fire enker ad gangen. | ||
Gadens beboer havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]], kan man se at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.: | Gadens beboer havde som regel ikke råd til at vedligeholde boligerne, og udlejerne havde ofte ingen interesse deri. I 1920’erne var Aarhus ramt af en bolignød, som fik desperate familier til at tage faldefærdige og fugtige værkstedsrum i brug som bolig. I en beskrivelse fra 1920 om [[Møllestien 31]], kan man se at ejendommen var lejet ud til to familie for 30 kr. – ca. 440 kr. i dag – om måneden pr. lejlighed.: | ||
| Linje 43: | Linje 40: | ||
===Boligmangel=== | ===Boligmangel=== | ||
[[Fil: | [[Fil:Møllestien og Møllegade 1926.jpg|340px|thumb|left|1920'erne desperate boligmangel fik folk til at selv de kummerlige bygningerne i brug. Her er vi ved en nu nedreven hjørneejendom ved [[Møllegade]] og Møllestien i 1926.]] | ||
I 1925 var boligforholdende i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden: | I 1925 var boligforholdende i Møllestien blevet så grelle, at flere af boligerne stod tomme, på trods af den store boligmangel. For at komme boligmanglen til livs blev der nedsat et boligtilsyn, og et kik på deres rapport fra 1925 giver et glimrende indblik i, hvordan det var at være beboer i Møllestien for 90 år siden: | ||
| Linje 56: | Linje 53: | ||
===Restaurering og sanering=== | ===Restaurering og sanering=== | ||
[[Fil:Østre Møllesti 1960.jpg|340px|thumb|right|Børn ved [[Østre Møllesti]] i juni 1960 - samme måned som [[Aarhus Byråd]] vedtog en saneringsplan, som kondemnerede hele Østre Møllesti. I dag ligger [[Lokalcenter Møllestien]], hvor de gamle småhuse lå før. Eneste tilbageblevne bygning er bindingsværkshuset længst til venstre, som i dag er en del af [[Vestergade]] [[Vestergade 21|21]].]] | |||
I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden, blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag. | I juni 1960 vedtog [[Aarhus Byråd|byrådet]] en saneringsplan for Møllestien øst for Grønnegade og syd for Vestergade. Der skulle rives ned og bygges nyt. Det tog dog et par år før saneringsmyndighederne fik afsluttet sagen, hvorfor selve nedrivningen måtte udskydes. I mellemtiden, blev den vestlige del af Møllestien, som ikke var indbefattet af saneringsplanen invaderet af unge kunstnere og studerende, som på eget initiativ satte de gamle små faldefærdige huse i stand. Mure blev genopbygget, tage blev udskiftet, facader blev malet i muntre farver, stokroser blev plantet, og gaden blev forvandlet til, hvad den er i dag. | ||
